Love og paragraffer
Der findes forskellige muligheder for at søge om økonomisk støtte hos din kommune. Nedenfor følger en liste med forskellige love og paragrafer som kan være relevante for personer med atopisk eksem.
Vær opmærksom på at listen ikke nødvendigvis er udtømmende.
Serviceloven §100 (ansøgning om støtte til merudgifter for voksne)
- Under Servicelovens §100 kan man søge om dækning af nødvendige merudgifter, som er forbundet med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos voksne mellem 18 år og folkepensionsalderen (fx medicinudgifter). Disse merudgifter skal være en følge af funktionsnedsættelsen og ikke kunne dækkes af anden lovgivning. Det er en betingelse, at merudgifterne udgør mindst et bestemt beløb årligt, før der kan ydes tilskud. Dette beløb varierer fra kommune til kommune, men ligger typisk omkring 6-7.000 kr. årligt.
Serviceloven §42 (ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste)
- Hvis man vil søge om tabt arbejdsfortjeneste skal der være tale om en varigt nedsat funktionsevne, eller indgribende kronisk/ langvarig lidelse, der har alvorlige følger i dagligdagen.
Sygedagpengeloven §56 (ansøgning om nedsat arbejdstid ved egen sygdom)
- Denne § er primært beregnet på voksne der har en sygdom, hvor man er i behandling, og ikke har kræfter til at varetage sit fuldtidsjob i en periode. Det er dog også muligt at søge den i forbindelse med barns sygdom, hvis der fx er lang udredning, manglende tilbud eller lignende.
Serviceloven §112 (ansøgning om kropsbårne hjælpemidler eks. specielle bandager/plastre)
- Servicelovens §112 handler om hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen yder støtte til hjælpemidler, der kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, lette hverdagen i hjemmet eller er nødvendige for at udøve et erhverv.
Serviceloven §113 (ansøgning om hjælpemidler/forbrugsgoder som eks. vaskemaskine)
- Under denne § kan man søge om hjælp til forbrugsgoder, der kan afhjælpe følgerne af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen vurderer, om et forbrugsgode i væsentlig grad kan lette hverdagen for den enkelte. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt findes i ethvert hjem, som fx almindelige møbler, TV eller computere.
Barnets lov
Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og samler alle regler om støtte til børn og unge, som tidligere lå i serviceloven (§41). Loven dækker både børn med sociale udfordringer og børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det overordnede formål er at sætte barnets behov, rettigheder og stemme i centrum for sagsbehandlingen.
Når du har et barn med en kronisk sygdom, er barnets lov den helt centrale lovgivning, du skal kende. Loven sidestiller eksplicit "indgribende kronisk eller langvarig lidelse" med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det betyder, at dit barn har ret til kompensationsydelser og støtte, hvis sygdommen påvirker hverdagen betydeligt.
Her er et overblik over de vigtigste muligheder og paragraffer for familier med kronisk syge børn:
1. Økonomisk støtte og kompensation
- Kompensationsberettigede udgifter (Barnets lov §86)
Du kan få dækket de ekstra udgifter, du har, fordi dit barn er sygt (tidligere kendt som merudgifter efter servicelovens § 41). Udgifterne skal overstige et fastsat årligt minimumsbeløb. Du kan blandt andet søge om dækning til:
- Medicin og egenbetaling på sygehus
- Særlig kost eller diætpræparater
- Ekstra vask, el eller varme (f.eks. ved medicinsk udstyr i hjemmet)
- Kørsel til behandlinger og kontroller på sygehuset
- Tabt arbejdsfortjeneste (Barnets lov §87)
Hvis barnets kroniske sygdom kræver, at du skal passe barnet i hjemmet, medtage det til hyppige sygehusbesøg eller overvåge det om natten, kan du få kompensation for at gå ned i tid eller helt stoppe med at arbejde.
2. Praktisk hjælp og aflastning
- Aflastning og afløsning (Barnets lov §90)
Det kan være fysisk og psykisk udmattende at have et kronisk sygt barn. Kommunen kan bevilge en professionel aflaster, der kommer i hjemmet, eller et professionelt aflastningstilbud uden for hjemmet, så forældrene kan få et pusterum eller tid til søskende.
- Hjælpemidler og forbrugsgoder (§112 og §116)
Selvom barnets lov dækker den sociale støtte, søges fysiske hjælpemidler (f.eks. specialstole, testudstyr eller boligændringer) stadig efter servicelovens § 112 og § 116.
3. Barnets egne rettigheder under sygdom
- Tidlig screening og helhedssyn: Kommunen skal lave en hurtig vurdering af familiens samlede behov, så I ikke skal igennem lange, tunge undersøgelser, før hjælpen lander.
- Fokus på søskende: Loven pålægger kommunen at have blik for "skyggebørn" – altså de raske søskende, der ofte kan blive overset i en familie, hvor en kronisk sygdom fylder meget.
- Forberedelse til voksenlivet (Barnets lov §122)
Når den unge fylder 16 år, har kommunen pligt til at starte planlægningen af overgangen til voksenlivet. Dette er afgørende for kronisk syge unge, så der ikke sker huller i behandlingen eller støtten, når de overgår til voksenafdelinger og serviceloven som 18-årige.
Betingelser for at få hjælp
For at få hjælp efter handicap- og sygdomsbestemmelserne i barnets lov skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt:
- Barnet skal være under 18 år.
- Barnet skal forsørges i hjemmet (eller være midlertidigt indlagt).
- Sygdommen skal være langvarig eller kronisk, og den skal være indgribende i en sådan grad, at den har væsentlige konsekvenser for barnets daglige livsførelse.
Du kan finde mere info på Retsinformation Retsinformation
Fælles for alle ovenstående love og paragraffer, er at de skal søges gennem den kommune, som du har bopæl i. De enkelte kommuner kan have forskellige afdelinger fx handicapcenter, sygedagpengeafdeling eller jobcenter som tager sig af de forskellige ansøgninger.
Hvis du er i tvivl om hvilken afdeling i din kommune du skal henvende dig til, kan du finde information på din kommunes hjemmeside. Her vil du også kunne finde relevante ansøgningsskemaer og vejledninger. Din kommune er lovmæssigt forpligtet til at rådgive dig om dine muligheder, og sikre at din henvendelse kommer det rigtige sted hen.
Det er en sagsbehandler i din kommune, som vil tage sig af din ansøgning. Din kommune kan guide dig i forhold til hvad der skal være med i en ansøgning. Hvis kommunen har brug for oplysninger eller udtalelser fra fx Din læge, hudlæge eller hospital, vil de informere dig om dette.
Du har også mulighed for at få gratis uvildig rådgivning fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Gå ind på: dukh