​Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, hvor huden er tør, kløende og tilbøjelig til irritation og eksem. Din behandlingscreme kan fjerne eller mindske symptomerne fra din eksem, men den tilgrundliggende årsag til sygdommen vil altid være til stede. Fugtighedscreme er derfor et meget vigtigt led i den forebyggende behandling af atopisk eksem. Ved konsekvent brug kan det mindske behovet for medicinsk behandling og gøre huden mere modstandsdygtig. 

En god fugtighedscreme kan hjælpe med at:

• Beskytte hudens barriere.
• Mindske tørhed og kløe.
  
• Forebygge eksemudbrud.​

Der findes mange forskellige slags fugtighedscremer, og det kan tage tid at finde den rette, som fungerer godt på netop din hud.

Citat sygeplejerske Anna:

"Det allervigtigste er, at du finder en fugtighedscreme, som DU synes er behagelig at smøre på huden". 

Anbefalinger til valg af fugtighedscreme

Fedtprocenter
Når du skal finde en god fugtighedscreme, er det vigtigt, at du kigger på fedtprocenten. Fedtprocenten fortæller dig, hvor meget fedtstof der er i din creme. Fedtstoffet er vigtigt, fordi det tilfører din hud fugtighed, som huden pga. den atopiske eksem, mangler. Jo højere fedtprocent din fugtighedscreme har, jo bedre vil cremen ofte virke. I en lotion er det fx 20% fedtstof, og det er ikke nok til hud med atopisk eksem. Vi anbefaler, at du bruger en fugtighedscreme med en fedtprocent på minimum 40% og gerne 70% eller derover.

Du må gerne bruge forskellige fugtighedscremer med forskellige fedtprocenter i løbet af dagen. Nogle kan godt lide at bruge en fugtighedscreme med en fedtprocent på 40% i løbet af dagen og så en på 70% om aftenen. På samme måde kan det for nogle være fint med en fugtighedscreme med lavere fedtprocent om sommeren, mens den tørre og kolde luft om vinteren gør, at din hud i den periode oftest har brug for en fugtighedscreme med en højere fedtprocent. Nogle bryder sig ikke om alt for høj fedtprocent på kroppen, men er glad for det til specielt tørre steder som hænderne.

Indholdsstoffer
Når du skal vælge din fugtighedscreme, skal du se på indholdsstofferne. Generelt anbefaler vi at vælge en fugtighedscreme med så få indholdsstoffer som muligt. Cremen skal være uden indholdsstoffer, som er kendt for at kunne give allergi som fx parfume, planteekstrakter og æteriske olier. Se efter cremer, som er mærket med den blå krans fra Astma-Allergi Danmark​.

Tips og tricks

• Det forstærker kløen, hvis du begynder at klø, og det kan være svært at stoppe igen. Et trick til at stoppe eller lindre kløen er at have en fugtighedscreme stående i køleskabet. Den kolde creme kan være med til at dæmpe kløen.
  
• Creme i store mængder kan være dyrt. Du kan få tilskud til fugtighedscreme, som er magistralt fremstillet af apoteket. Du skal bede din læge om at udskrive en recept på fugtighedscreme.
  
• Hvis du er i en periode med aktivt eksem, og du derfor både skal bruge din behandlingscreme og din fugtighedscreme, er det en god idé at der går cirka 20 minutter mellem påsmøring af behandlingscremen og fugtighedscremen. Du bestemmer selv rækkefølgen.​
  

​Hormoncremer, binyre​barkcremer og steroidcremer er det samme og har været brugt til behandling af atopisk eksem i mere end 60 år.

Udover fugtighedscreme er hormoncremer det første, som anbefales til behandlingen til atopisk eksem. Hormoncremer dæmper irritation, rødme og kløe i huden og er effektive.

Hormoncremer inddeles i 4 grupper (gruppe 1 er mild og gruppe 4 den stærkeste). 

Nedenfor ses en tabel der beskriver de fire grupper af hormoncremer, deres handelsnavne, styrke og hvor de må anvendes på kroppen.

Hormoncremen skal smøres på eksemområderne og bruges kun 1 gang om dagen. Brug et tyndt lag og stryg det på i hårenes vokseretning. Virkningen bliver ikke bedre af at smøre tykt på. Du kan med fordel bruge "fingerspidsreglen" for at få den rette mængde creme til det område du skal smøre. "Fingerspidsreglen" er den mængde hormoncreme, der kan ligge på det flade af det yderste led af en voksen persons pegefinger. Det kaldes 1 fingerspidsenhed eller FSE og svarer til ca. 0,5 g.  1 FSE creme eller salve skal kunne dække et område på størrelse med omkredsen af to håndflader hos en voksen person. Se vejledning!

Når der er kommet ro i eksemet, skal du trappe ud eller ned i behandlingen. Nogle kan nøjes med at smøre i et par dage til en uge også stoppe behandlingen, mens andre har behov for at behandle 1 gang dagligt i 1- 2 uger. Du må højst behandle i 4 uger, til der er ro på eksemet dvs. til det er væk eller næsten væk.

Hvis du har behandlet i en længere periode eller ofte skal genoptage behandlingen, kan det være en god ide at gå over til vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling er smøring med hormoncreme 2 gange om ugen. Det kan fx være lørdag og søndag i op til 3 mdr. eller efter aftale med lægen.

Det er vigtigt at du i vedligeholdelsesperioden smører med hormoncreme der, hvor eksemet har været, for at undgå at det blusser op igen. Det er også vigtigt hvis du har brugt hormoncremer i en lang periode (uger til måneder) at trappe ned i hvor ofte du smør, da du ellers kan opleve at eksemet blusser op og du får det man kalder Topical Steroid Withdrawl syndrome (TSW).

Hvis det det gør ondt at få hormoncreme på, eller hvis huden er meget tør, så er kan det være en god ide at behandle med fugtighedscreme cirka 10-20 min. før du behandler med hormoncreme. Enkelte hormoncremer kan svige på grund af andre indholdsstoffer i cremen, og det kan nogle gange være en god ide at skifte til et andet produkt i samme gruppe.

Er det farligt at bruge hormoncremer?

Det er ikke farligt at bruge hormoncremer, men det er vigtig at bruge dem rigtigt. Der skal et "stort" overforbrug af hormoncremer til at fremkalde en bivirkning, som bl.a. er tynd hud.

Hormoncremer er meget effektive til at fjerne eksem, men det hæmmer også mange andre celler i huden. De bivirkninger du blandt andet kan opleve, hvis du bruger stærke hormoncremer dagligt i lang tid er:

• Tynd hud med strækmærker
• Tydelige blodkar, der let går i stykker og lettere hul på huden
  
• Der kan komme øget hårvækst specielt hos børn
  
• Ved brug af stærke hormoncremer i ansigt kan det forværre acne og voksne kan få acnelignende udslæt (rosacea).

Ved længerevarende brug af stærke cremer/salver på store dele af kroppen kan du i meget sjældne tilfælde opleve:

• Påvirkning af din egen hormonproduktion
• Se rødt
• Rundt måneansigt
• Sukkersyge (diabetes)
  
• For højt blodtryk
• Nedsat muskelmasse
  
• Øget fedt på maven og i nakken.
  

​Calcinurinhæmmere er immunhæmmende cremer/salver, som er godkendt til behandling af atopisk eksem, de kalds også for TCI.

Der findes tacrolimus salve, som er godkendt til børn over 2 år og pimecrolimus creme, som er godkendt til børn over 3 mdr. Behandlingerne hæmmer immunsystemet i huden. De virker bedst hos børn og på tynd hud fx i ansigtet, og har den fordel, at de ikke medfører at huden bliver tynd, som ved hormoncremer. De er derfor velegnet til forbyggende langtidsbehandling og specielt hos børn samt sarte hudområder som ansigt og hudfolder.

Præparaterne skal smøre på 2 x dagligt modsat de hormoncremerne, som kun bruges 1 gang om dagen. Tacrolimus virkning svarer til en middelstærk hormoncreme, mens pimecrolimus creme er som en mild hormoncreme.

Den væsentligste bivirkning du kan opleve er en kortvarig, sviende og brændende fornemmelse i huden, der varer op til en time. Den forsvinder hos de fleste indenfor den første uges brug.​

Lidt længere nede på denne side kan du se en film om behandling med medicinske cremer eller salve (hormoncremer og immunhæmende cremer)​

Lysbehandling/ultraviolet behandling

Mange patienter med mildere former af atopisk eksem har det bedre om sommeren pga. solens ultraviolette (UV) stråler. Derfor er kunstige UV-behandlinger, det vi også kalder lysbehandling, en mulighed, som en del af behandlingen.
Lysbehandling må ikke "stå alene", men skal kombineres med fugtighedscreme og hormoncremer. 
Lysbehandling kan være godt i perioder, som alternativ til systemisk behandling, men er ikke hensigtsmæssig som vedvarende behandling.
Behandlingen gives2-3 gange om ugen i 8-12 uger.
Bivirkningen er aldring af huden og på sigt en øget risiko for hudkræft. Lysbehandling bruges derfor sjældent til børn med atopisk eksem. ​

Systemisk behandling

Hvis du har eksem hvor der er behov for hele tiden at smøre med stærke hormoncremer eller du slet ikke kan få det i ro med hormoncremer kan der være behov for at give systemisk behandling. Systemisk behandling gives som tabletter eller injektioner. Disse behandlinger vil næsten altid forgå hos en hudlæge eller på en hudafdeling.

Der findes forskellige behandlinger som prednisolon, methotrexat, ciclosporin, azathioprin og mycophenolat. I Danmark bruges ofte methotrexat som første valg, men hvilken behandling som vælges, afhænger af hvad man har af andre sygdomme og hvilken behandlinger man tidligere har prøvet og besluttes af patient og hudlæge i fællesskab.

Systemiske kortikosteroider (prednisolon)

Kortikosteroider kan dæmpe svær eksem hurtigt, men bør kun bruges i korte perioder, fordi der er risiko for bivirkninger ved længere brug (vægtøgning, knogleafkalkning og udvikling af sukkersyge). De kan være en hjælp ved akutte forværringer eller i opstart periode ved overgang til anden behandling.

Methotrexat (MTX)

MTX bruges til langvarig behandling af svær atopisk eksem. Det tages én gang om ugen som tablet eller indsprøjtning (pen). Man får også folinsyre for at mindske bivirkninger. Det er en meget velkendt behandling hvor der er mange års erfaring. De hyppigste bivirkninger er kvalme og lever påvirkning. Man skal have taget blodprøver før og hyppigt i starten men efter nogle måneder blot hver 3 måned. MTX må ikke bruges under graviditet, og man skal bruge sikker prævention – også mænd.

Ciclosporin A (CyA)

CyA er en medicin, der kan hjælpe hurtigt ved svær forværring af atopisk eksem. Den tages som kapsler to gange dagligt, og dosis tilpasses efter vægt. Behandlingen virker hurtigt, men eksemet  kommer ofte hurtigt tilbage, når man stopper. Langtidsbrug frarådes, da medicinen kan påvirke nyrerne. CyA kan bruges under graviditet med tæt kontrol.​

Azathioprin (AZA)

AZA er en medicin til langvarig behandling af svær eksem og virkningen kommer ofte først efter uger til flere måneders behandling. Derfor bruges den ikke til akutte forværringer. Den tages som 1-4 tabletter om dagen. Før start tages en blodprøve for at sikre, at kroppen kan tåle medicinen og blodprøver skal tage jævnlig under behandling. Hyppigste bivirkninger er påvirkning af knoglemarv og infektioner. AZA kan bruges under graviditet, hvis det er nødvendigt, og er sikker for mænd.​

Mycophenolat mofetil (MMF)

MMF bruges kun, hvis andre behandlinger ikke virker eller giver for mange bivirkninger. Den tages som kapsler to gange dagligt. Hyppigste bivirkninger er diarre og infektioner. For at udgå diarre gives kapslerne fordelt over flere gange på døgnet. MMF må ikke bruges under graviditet, og kvinder skal bruge sikker prævention.

Hvis du ikke har effekt af ovenstående behandlinger kan du være kandidat til næste gruppe af behandlinger som er enten biologisk behandling eller nye systemiske behandling (også kaldet JAK hæmmere). Det er alle lægemidler som påvirker immunsystemet og på den måde har effekt på atopisk eksem, fordelen er at de mere specifikt påvirker de dele af immunsystemet som har betydning for atopisk eksem.​​​

​Biologisk behandling

Biologisk behandling er behandling med store molekyler som hæmmer dele af immunsystemet der har betydning for atopisk eksem og dermed er meget effektive. 

Biologisk behandling (ligegyldig hvilken) tages som injektion hver 2-4 uge da de nedbrydes i tarmsystemet. De er meget effektive og har få bivirkninger men er meget dyre og derfor kun tilgængelige, hvis man ikke har effekt af anden behandling. Der er to hovedtyper af biologisk behandling hvor man ved den ene gruppe kan se øjengener lignende svær allergi som nogle gange føre til man må stoppe behandling.​

Små molekyler/JAK hæmmere

Jak hæmmere er lægemidler som også hæmmer dele af immunsystemet der har betydning for atopisk eksem. Tages som en tablet dagligt. Virker hurtigt men er også meget hurtigt ude af kroppen. Meget effektive men har tit flere bivirkninger end de biologiske lægemidler. Før og under behandling skal tages blodprøver. Infektioner ses hyppigere, specielt virale (herpes). Ved nogle JAK hæmmerne har man set øget forekomst af hjertekar sygdomme og derfor bør de kun anvendes til følgende grupper efter overvejelse:

• Patienter i alderen 65 år og derover
  
• Patienter, der er nuværende eller tidligere mangeårige rygere
• Patienter med andre kardiovaskulære eller maligne risikofaktorer.​
  

Specielt for behandling af børn

Til børn med atopisk eksem gælder de sammen overordnede principper for behandling som ses ovenfor i behandlingstrappen. Da huden er tyndere hos børn og eksemet ikke så kronisk kan man ofte få effekt af mindre stærke hormoncremer. 

Man er mere tilbageholdende med lysbehandling til børn pga. langtidsrisiko for hudkræft. 

De nye behandlinger (biologisk og JAK) er næsten alle godkendt til børn ned til 12 år og et enkelt præparat er godkendt ned til 6 måneder. 

Hos små børn under 6 år kan lægen ved svigt at lokal behandling gå direkte til biologisk behandling.

Specielt for behandling af gravide og kvinder som ønsker graviditet

Atopisk eksem er den mest almindelige hudsygdom under graviditet. Der er en øget risiko for forværring under graviditet og det kan påvirke familieplanlægning, især hos kvinder med svære former af eksem. Rådgivning om familieplanlægning med gennemgang af behandlingsmuligheder, der giver optimal sikkerhed for både mor og barn, er derfor nødvendig. 

Vi har fået lang mere viden om hvilken behandlinger der sikkert kan bruges før og under graviditet. Hormoncremer og lysbehandling kan roligt bruges. Behandling af moderat til svær atopisk eksem hos kvinder i den fødedygtige alder kan dog være en udfordring for læger, og gravide med moderat til svær atopisk eksem bør derfor behandles af hudlæger med erfaring på området i samarbejde med obstetrikere.  

Systemisk præparater som prednisolon, ciclosporin og azathioprin kan bruges under grundig kontrol, men nye terapier har åbnet nye muligheder. Selvom der stadig mangler data for at forstå fordele og risici ved biologiske lægemidler fuldt ud, kan disse præparater på sigt være en mulighed før og under graviditet. ​

​

​Både børn, unge og voksne med atopisk eksem kan behandles hos egen læge. Tit er der kun behov for behandling med fugtighedscreme, måske kun i perioder og periodevis ved opblussen kortvarige hormoncremer. Har du vedvarende eksem eller hyppige opblussen trods behandlingen hos din egen læge kan det være en god ide med henvisning til en privat praktiserende hudlæge. Kun få patienter har behov for en henvisning til en hudafdeling. Typisk bliver du henvist hvis du har svært eksem eller eksem og andre atopiske sygdomme. Når eksemet er kommet i ro kan du ofte forsætte behandlingen hos din egen læge eller praktiserende hudlæge igen.

Hvad kan du selv gøre?

Vær gerne forberedt når du skal lægen på grund af eksem. Hvad er det største problemer og hvad er du i tvivl om? Har du måske nogle specielle spørgsmål fx hvad smører du med hvis du bliver gravid, hvad gør du hvis du hurtig efter behandling får opblussen osv. Tag billeder af hvordan eksemet ser ud når det blusser.​​