Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad er atopisk eksem?

​Herunder kan du finde information om hvad atopisk eksem er, hvordan atopisk eksem ser ud, hvorfor atopisk eksem opstår, hvordan diagnosen stilles og hvad der findes af nyere forsking på området

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem er en almindelig hudsygdom, der giver tør hud, kløe og områder med eksem. Hudsygdommen kan vare måneder til år og hos nogle livslangt. Sygdomsforløbet er svingende med symptomer, der kommer og går. 

Hudsygdom med flere navne

Atopisk eksem kender du måske også som børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis eller prurigo Besnier.

Atopisk eksem kommer af de græske ord atopia, som betyder "uden for det normale", og ekzein, som betyder "at koge". Det beskriver hudens betændelsestilstand (inflammation).
Atopisk eksem kan ramme personer i alle aldre, selv ældre, men hos langt de fleste starter hudsygdommen i barndommen og faktisk ofte indenfor de første to leveår. Børneeksem er derfor en mindre retvisende betegnelse ligesom astmaeksem, fordi ikke alle personer med atopisk eksem har astma. Dermatitis er græsk og bruges synonymt med eksem. Betegnelsen atopisk dermatitis bruges i lægesprog og internationalt, mens prurigo Besnier er en ældre betegnelse, der sjældent bruges.

Atopisk eksem kan se forskelligt ud og afhænger af flere ting: Bl.a. hvilken fase eksemet er i, personens alder og hudtype. Typisk vil huden være tør med områder af eksem på kroppen.

Når eksemet blusser op (akut fase)

  • Rødme, som skyldes den øgede blodgennemstrømning til områderne med eksem

  • Hævelse af huden i områderne med eksem

  • Tør og skællende hud

  • Små knopper, der nogle gange kan indeholde væske

  • Væskende sår fra små knopper eller revner, der kan væske og danne skorper

  • Kradsemærker

På længere sigt (kronisk fase)

  • Huden kan blive fortykket på grund af den tilbagevendende betændelsestilstand og kløe i huden

  • Skællende og sprukken hud med kradsemærker

  • Når der flere gange har været eksem i et hudområde, kan huden ændre farve og blive enten mørkere eller lysere

Hvor på kroppen kan der komme eksem?

Områder med eksem kan komme alle steder på kroppen.
Afhængig af alderen er de typiske steder:

  • Spædbørn: Kinder, strækkesiderne på arme og ben samt hænder

  • Børn: Knæhaser, albuebøjninger og på hænder og fødder

  • Voksne: Ansigt, hals, hænder og på kroppen


Tegning af hvor eksem sidder på kroppen i forskellige aldre.

Nogle kan have enkelte pletter med eksem, mens andre har eksem på hele kroppen. Den enkelte person kan også opleve, at der kan komme eksem på nye områder, hvor der tidligere ikke har været eksem.

Nogle har også andre kendetegn ved atopisk eksem:

  • Udtynding af den yderste del af øjenbryn

  • En ekstra hudfold under øjet

Ekstra hudfold under øjet

  • Flere og dybere linjer i håndfladerne

hånd med hyperliniaritet
  • Revner i huden bag ørerne

Revne ved øreflip

Hvordan ser hudsygdommen ud hos personer med lys og mørk hudtype?

Hos personer med lys hudtype er eksemet rødt på grund af den øgede blodgennemstrømning til området. Hos personer med en mørkere hudtype kan eksemet i den akutte fase se mere violet ud eller være uden farveændring, mens det i den kroniske fase er mere mørkt eller gråligt.

Billede af person med lysere hud og eksem i ansigtet og på overkroppen.
Billede af en person med mørkere hud og eksem på halsen..​


​Ved atopisk eksem reagerer kroppens immunsystem for kraftigt, og hudens naturlige beskyttelse er svækket. Det skyldes både arvelige forhold og påvirkninger fra omgivelserne.

Svækket hudbarriere

Huden fungerer som en mur, det vi kalder en barriere, der beskytter mod udefrakommende påvirkninger og hjælper med at holde på fugten. Ved atopisk eksem er barrieren ikke tæt – der er revner i muren. Det gør huden tør og nem at irritere. Fundamentet i behandlingen af atopisk eksem er at bruge fed fugtighedscreme. Det giver huden fugt og hjælper med at styrke hudbarrieren og gøre muren tæt igen.

Overaktivt immunsystem

Hos personer med atopisk eksem er der en særlig type immunrespons (kaldet type 2 inflammation). Det betyder, at kroppen danner bestemte signalstoffer. Man kan sige, at immunresponset i huden hos personer med atopisk eksem reagerer for kraftigt, og det udløser betændelse og kløe. Det svarer til en brandalarm, der går i gang uden grund og sender brandfolk afsted, som laver vandskade (kløe og betændelsestilstand).
Behandling af atopisk eksem handler derfor om at dæmpe den følsomme brandalarm og berolige brandfolkene, så de kun rykker ud, når det er nødvendigt.

Arvelighed

Risikoen for at få atopisk eksem er større, hvis en eller begge forældre har haft sygdomme som: Atopisk eksem, høfeber, astma eller fødevareallergi. Det skyldes, at tendensen til atopisk eksem ofte ligger i generne. Flere har fx en ændring i filaggrin-genet. Det er det gen, der styrer et vigtigt protein i huden, som er med til at opretholde hudens barrierefunktion. Gener, der er involveret i immunsystemet, spiller også en rolle for, om man har tendens til at udvikle atopisk eksem.

Atopisk eksem er altså en hudsygdom, hvor flere gener spiller en rolle i samspil med andre omstændigheder.

Podcast om arv og genetik​​

Miljøpåvirkninger

Klima, forurening, irriterende tekstiler (uld) og stress kan også påvirke hudsygdommens udvikling og forværring. Fx kan koldt vejr og tør luft udtørre huden, mens nogle kemikalier eller materialer kan irritere huden yderligere.

Ubalance i hudens mikrobiom

Samlingen af bakterier, svampe og andre mikroskopiske organismer, der lever på huden, kaldes for hudens mikrobiom. Mange af disse mikroorganismer er gavnlige og hjælper med at beskytte huden.

Hud med atopisk eksem har færre forskellige bakterier og mikroorganismer end rask hud. Bakterien, gule stafylokokker, kan komme til at fylde for meget og gøre eksemet værre 
Billede af hud med infektion i eksem i ansigtet.


Der findes ingen test for atopisk eksem. Der er derimod opstillet internationale kriterier for atopisk eksem, som lægen bruger til at vurdere, om symptomerne passer med hudsygdommen. Diagnosen stilles blandt andet ud fra det typiske forløb med:

Kløe og tilbagevendende eksem, eksemets udseende/placering og om der er tendens til atopiske sygdomme som astma eller høfeber hos personen eller familien.
Tidlig sygdomsstart, tør hud og forhøjet immunoglobulin E (IgE) koncentration i blodet, kan også være med til at støtte diagnosen. ​

Hvad betyder det, når immunoglobulin E (IgE) er forhøjet?

Immunsystemet producerer Immunoglobulin E (IgE), som er et antistof. Normalt findes IgE i lav koncentration i blodet og kan måles i en blodprøve.

Ved atopisk eksem kan koncentrationen af IgE være MEGET forhøjet, mens den hos ca. 20% er normal. IgE kan være forhøjet som en reaktion på allergifremkaldende stoffer. Hos nogle personer med atopisk eksem er IgE forhøjet, fordi deres immunsystem overreagerer på en særlig måde, som øger dannelsen af IgE.

Et forhøjet IgE er ikke altid ensbetydende med, at du har en allergi, men er et udtryk for at immunsystemet lettere reagerer på allergifremkaldende stoffer. Indtil videre er der ikke bevis for, at IgE er direkte involveret i udviklingen af atopisk eksem. Forhøjet IgE kan dog være med til at støtte diagnosen atopisk eksem.

Koncentrationen af IgE kan også bruges til at skelne mellem undertyper af atopisk eksem:
Atopisk eksem med forhøjet IgE og atopisk eksem med normal IgE koncentration.

Er der en sammenhæng med astma, høfeber og fødevareallergi?

Nogle personer med atopisk eksem har også astma og/eller høfeber. Begge er sygdomme, hvor immunsystemet er overaktivt som ved atopisk eksem.

Allergi over for fødevarer kan også ses hos børn med atopisk eksem, men fødevareallergien er IKKE årsagen til udvikling af atopisk eksem.

Fødevareallergi findes hos omkring 15% af yngre børn med atopisk eksem og oftest hos børnene med sværere hudsygdom. Allergi over for en fødevare har kun betydning, hvis den giver nældefeber eller forværring af eksemet, besværet vejrtrækning eller problemer med maven. Ved disse symptomer vil lægen henvise til flere undersøgelse.

De fleste fødevareallergier forsvinder i løbet af barndommen, og der er ikke bevis for, at kostændringer kan forebygge atopisk eksem (Du kan læse mere om dette ved at gå på forsiden og vælge kategorien Følgesygdomme).


Hvor mange har atopisk eksem?

I Danmark har omkring hvert femte barn og hver tiende voksen atopisk eksem.                     

Illustration af hvor mange børn og voksne der rammes af eksem.

Hvordan forløber hudsygdommen?

Sygdomsforløbet er forskelligt fra person til person.

Akut Fase
I nogle perioder er huden næsten normal, mens eksemet i andre perioder blusser op med kløe, rødme og irritation.

Billede af person med eksem der er blusset op på overkroppen.Vi kalder dette, at eksemet er i en akut fase. Her er der behov for daglig brug af behandlingscreme eller salve (se film om atopisk eksem og hvordan du behandler med cremer og salver. Filmen er tekstet og findes nederst på denne side).

Perioderne kan svinge fra dag til dag og nogle gange næsten fra time til time. Hudsygdommen kan derfor opleves uforudsigelig.

Kronisk Fase
På længere sigt, efter mange perioder hvor eksemet er blusset op, kan det være i en kronisk fase. Her vil huden være tør, tykkere end normalt og eventuelt sprække og have kradsemærker (se fotos).

Børn
Hos børn tarter atopisk eksem tidligt – ofte før de er fyldt 2 år. For mange børn forsvinder eksemet med alderen, men for nogle fortsætter det op igennem voksenlivet.

Voksne 
Hos voksne kan atopisk eksem være noget, der har været der siden barndommen. Det kan også vende tilbage efter en pause på flere år, eller det kan begynde for første gang i voksenalderen – selvom det er mere sjældent.

Det vides ikke hvorfor nogen oplever, at eksemet forsvinder i løbet af barndommen, mens andre oplever at hudsygdommen fortsætter eller vender tilbage efter en lang pause.

Sygdomsforløbet er svingende og symptomerne kommer og går. 

Graf der viser hvordan sygdomsforløbet ved eksem er svingende.

Sammen med lægen kan du lægge en plan for, hvordan perioderne, hvor eksemet blusser op, skal håndteres. God hudpleje og behandling kan hjælpe dig med at holde symptomerne under kontrol og mindske risikoen for, at eksemet hurtigt vender tilbage.

Selvom atopisk eksem ikke kan helbredes, kan mange leve godt med hudsygdommen ved at bruge fugtighedscreme og behandlingscreme eller salve eller andre former for medicinsk behandling.​


Bedre forståelse af årsagen

Nyere forskning har givet en bedre forståelse for mekanismerne bag udvikling af atopisk eksem. Forskere har blandt andet fundet ud, at bestemte signalstoffer i kroppen spiller en central rolle i at holde betændelsestilstanden i gang i huden.

Nye målrettede behandlinger

Der er udviklet nye behandlinger, der virker ved at hæmme nogle bestemte signalstoffer eller signalveje. Disse er signalstoffer og signalveje spiller en rolle i at holde betændelsestilstanden i gang i huden.

Individuel behandling

Atopisk eksem er forskellig fra person til person. Derfor går udviklingen i retning af mere personligt tilpassede behandlinger.

Biomarkører

Der er en særlig interesse for at finde biomarkører, altså målbare markører for en biologisk tilstand, der kan forudsige sygdomsforløb og behandlingsrespons hos den enkelte person.

Forebyggelse

Flere forskellige forebyggende tiltag er blevet prøvet. Fx at ændre i kosten eller at undgå husstøvmider, men resultaterne er indtil videre usikre.

Det mest undersøgte forebyggende tiltag er brugen af fugtighedscremer hos nyfødte og spædbørn for at styrke hudens barriere. Selvom store studier har vist, at daglig brug af fugtighedscreme i det første leveår ikke nedsatte risikoen for at udvikle atopisk eksem, er der data som foreslår, at spædbørn med særlig høj risiko kan have gavn af denne metode. Der er dog ingen klare anbefalinger endnu, da der er brug for mere forskning.​​


Varighed 3.03. minutter
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden