Kort om kunst​​​igt hofteled

Din krop er blevet udsat for mange forskellige belastninger igennem livet. Hoften er skabt til at kunne klare meget store fysiske belastninger.

I hofteleddet sidder en kapsel af brusk der gør, at der næsten ikke er nogen modstand i leddet når benet bevæges. Brusken er også specielt velegnet til at dæmpe og fordele belastninger til knoglerne, fordi brusken er elastisk.

Med tiden mister brusken noget af sin elasticitet, og langvarige større belastninger eller skader kan ødelægge hofteleddet. Også skader eller sygdom kan medføre skader i leddet.
Når brusken mister sin elasticitet og styrke bliver den ujævn, og det kan forandre knoglen omkring leddet. Det er disse forandringer i din hofte der har skabt de irritationer i hofteleddet, der giver smerter.

Dine smerter kan reduceres og førligheden forbedres, ved at erstatte det ødelagte led med et kunstigt hofteled.

Med en kunstig hofte, vil du snart kunne genoptage hverdagens gøremål, hvis du er aktiv og træner dagligt efter et øvelsesprogram.​

Kort om f​​​orløbet

Du er blevet indstillet til en hofteoperation. Det vil sige at du er en vigtig del af et forløb, der skal forberede dig bedst muligt til operationen, og forberede dig bedst muligt til forløbet efter operationen. Din egen medvirken er meget vigtig.

Frem til din operation, vil vi på hospitalet forberede dig bedst muligt til dit forløb. Vi vil støtte dig i at genvinde kræfterne og i at komme videre efter operationen.​

Forbered din krop på operation

I tiden frem til operationen er det en god idé at du forbereder dig til tiden efter operationen, for her har din krop nemlig brug for energi og kræfter for at komme til hægterne igen.

Din kost spiller en vigtig rolle. Når du spiser energi- og proteinrig mad, hjælper du kroppen med at få energi og modstandskraft under hele forløbet.

Motion og bevægelse har mange positive virkninger. Det styrker kroppen, giver bedre humør, mere energi, og bedre søvn. Fysisk aktivitet gør også kroppen stærkere og bedre rustet til forløbet. Det er derfor vigtigt, at du bevæger dig - i det omfang du har mulighed for det.

Kroppens immunsystem forsvarer dig mod infektioner og sygdom ved at angribe bakterier, virus og syge celler.

Alkohol påvirker dit immunforsvar, så kroppen får sværere ved at bekæmpe bakterier og sygdomme. Derfor bør du holde igen, eller helt stoppe med at drikke alkohol.

Hvis du ryger eller på anden måde indtager nikotin, kan du forebygge komplikationer som lungebetændelse og dårlig knogle- og sårheling ved at stoppe før operationen. De sidste seks uger før en operation er særligt vigtige, men også få dage uden rygning har betydning.​

Vigtige forb​eredelser hjemmefra

Det er en rigtig god idé at forberede dig til at komme hjem efter operationen. Du skal nemlig tænke på, at der vil være ting som du har brug for hjælp til, et stykke tid efter at du er kommet hjem.

Du skal forvente at blive udskrevet samme dag, som du er blevet opereret. Du bør have en pårørende hos dig, når du kommer hjem, så du ikke er alene lige efter operationen.

Når du skal indlægges på hospitalet, er der nogle ting som du gerne må medbringe.

• Medbring dine egne toiletsager.
• Vi anbefaler, at du tager noget behageligt tøj og fastsiddende fodtøj med på hospitalet.
• Medbring din egen vanlige medicin og den du holder pause med, når du skal indlægges på hospitalet. Medicinen skal medbringes i original indpakning.

For at minimere risikoen for blødninger ved operationen, bør du holde en pause med visse kosttilskud i 14 dage inden operationen. Det gælder fiskeolie, hvidløg og ingefær, eller hvis du tager Glucosamin eller Q10.

Hvis du er vant til at tage blodfortyndende medicin, skal du muligvis holde en pause med medicinen før undersøgelsen. Vi aftaler med dig om du skal holde pause.

Hvis du spiser sundt og varieret, og er fysisk aktiv før operationen, vil du have mere energi, og flere kræfter efter operationen.

Transport til og fra hospitalet skal du selv sørge for. Måske kan du få en pårørende til at køre dig.

Hvis du i tiden frem til operationen: er forkølet har feber med influenzasymptomer har sår eller rifter skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan vurdere om du skal have en ny tid.​

Hygiej​ne og operation

Inden operationen, er der nogle ting du skal forberede.

Det er vigtigt at du, om morgenen, tager et grundigt bad hjemmefra.

Undlad at smøre dig ind i creme eller olie i området hvor du skal opereres, da det lægger sig som en tynd film på huden. Det hindrer virkningen af desinfektionen som vi bruger ved operationsstedet.

Ur, piercinger og smykker kan øge tilstedeværelsen af bakterier. Derfor anbefaler vi at du ikke tager det med på hospitalet.

Hvis du plejer at fjerne hår det sted, hvor du skal opereres, må du ikke gøre dette op til operationen.

Vi måler iltmætningen i dit blod ved at sætte et måleapparat på en af dine fingre. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle.

Der findes mange bakterier i mundhulen. Ved at børste tænder grundigt 2 gange dagligt, nedsætter du mængden af bakterieflora i munden. Det kan forebygge infektion.

Fasteregler inden ope​​ration​

Selvom det ikke er planlagt at du skal i fuld narkose, skal du alligevel faste før din mødetid. Fasten er nødvendig, hvis vi får brug for at lægge dig til at sove under operationen.

Hvis du skal bedøves, må du ikke have mad i maven. Du kan nemlig komme til at kaste det op, og da du er bedøvet, er din synkerefleks væk, så maden kan ryge ned i lungerne og gøre skade.

Når du skal være fastende, betyder det at du skal stoppe med at spise, seks timer før din mødetid. Det gælder også mælkeprodukter. Du må godt drikke klare væsker indtil to timer før.

Du har brug for sukkerholdige drikke, der kan virke mod kvalme før og efter bedøvelsen. Derfor anbefaler vi at du drikker saft to timer før din mødetid. Herefter må du ikke længere drikke noget.​

​Indlæggelsen

Du møder på Gentofte hospital til den aftalte tid, og registrerer din ankomst hos sekretæren.

Vi viser dig det sted, hvor du skal opholde dig før operationen. Du skal være forberedt på at der kan være ventetid inden du bliver gjort klar til operationen.

Din kirurg kommer og taler med dig lige inden operationen. Vi markerer den hofte der skal opereres med et kryds

Når det er blevet din tur, følger vi dig til operationsstuen.

Fysioterapi under indl​​​​æggelsen

Under indlæggelsen møder du en fysioterapeut, som vurderer hvordan du har det, og snakker med dig om din genoptræning.

Vi gennemgår øvelsesprogrammet. Og så bliver du instrueret i at bruge krykker eller andet relevant hjælpemiddel.

Du får dit gangredskab med hjem. Hvis du har brug for andre hjælpemidler, bliver de udlånt fra Gentofte Hospital og de skal afleveres her igen.​

​Om rygmarvsb​​​​edøvelse

Lige inden din operation skal du bedøves. De fleste bedøves så de ikke kan mærke noget fra navlen og ned til fødderne.

Bedøvelsen foregår i operationsstuen. Her møder du den sygeplejerske, der skal følge dig gennem hele operationen.

Når du har sat dig på briksen, sætter sygeplejersken noget måleudstyr på din krop, så vi kan holde øje med dig under operationen.

Under forberedelserne snakker du med personalet, så vi er sikre på at alt er som det skal være.

Lægen kommer ind, og gør klar til bedøvelsen. Først desinficeres din ryg med sprit. Det kan føles ret koldt.

Et stykke papir holder området hvor du skal stikkes, helt sterilt.

Denne bedøvelse foregår enten siddende eller liggende og lægen skal have god plads ind imellem ryghvirvlerne. Derfor skal du krumme ryggen, så der bliver god plads mellem hvirvlerne.

Bedøvelsen foregår med to indsprøjtninger. Den første er lokalbedøvelsen der gør området omkring ryghvirvlerne følelsesløst. Den anden bedøver underkroppen. Den lægges ind mellem ryghvirvlerne.

Imens bedøvelsen begynder at virke, bliver du lagt ned på siden.

I starten kan du mærke bedøvelsen som en varm og prikkende fornemmelse i ben og fødder. Efter 5 til 15 minutter vil du ikke kunne føle smerte fra navlen og ned, og du vil ikke kunne bevæge dine ben.

Det kan føles, som om benene er bøjede, selvom de er rettet ud. Det skyldes, at du havde bøjede ben, da bedøvelsen blev lagt ind.

Der bliver gjort klar til operationen ved at spænde din hofte rigtig godt fast. Det kan værre at der bliver rykket lidt rundt på dig – og det kan godt tage lidt tid.

Til sidst tjekker kirurgen at alt er i orden, så operationen kan begynde.

Operation med ryg​​marvsbedøvelse

Din kunstige hofte indsættes ved en kort og præcis operation.

Hvis du er vågen under operationen, ligger du bag en afskærmning. Her overvåges du af den sygeplejerske der tog imod dig under bedøvelsen. Hvis du gerne vil sove, kan du få noget afslappende medicin til at falde i søvn på. Eller du kan vælge at lytte til noget beroligende musik.

Musklen og vævet uden på hofteleddet åbnes, for at få adgang til leddet.

Det ødelagte hofteled fjernes. Den kunstige hofteskål bankes på plads og lårbensprotesen placeres i knoglen.

Til sidst lukkes operationssåret.​

​Opvåg​​ning efter rygmarvsbedøvelse

Efter operationen passer vi godt på dig til du er helt vågen. Vi overvåger din hjerterytme, dit blodtryk og vejrtrækning. Du får ekstra ilt gennem en iltslange ved næsen.

Vi finder ud af, præcis hvor meget medicin du skal have mod smerter, ved at vi snakker sammen, og vurderer smerternes styrke på en skala fra 0 til 10.

Nogle kan få kvalme og kaste op efter bedøvelsen. Hvis du får brug for det, kan vi give dig medicin, så du får det bedre.

Efter nogle timer vil du kunne vippe med fødderne. Det er et tegn på, at bedøvelsen er ved at forsvinde.​

​​Operation i fuld bedøvelse

Lige inden operationen, møder du personalet der skal følge dig gennem hele operationen.

Når du ligger ned, får du et tæppe over dig. Vi sætter forskelligt måleudstyr på din krop, så vi kan holde godt øje med dig undervejs.

Under forberedelserne snakker du med personalet, så vi er sikre på at alt er som det skal være.

Du vil få anlagt et drop.

Vi giver dig nu sovemedicinen. Samtidig får du ilt gennem en maske. Du vil stille og roligt falde i søvn og sove gennem hele operationen.

Under operationen, hjælper vi dig med at trække vejret med ilt gennem et plastikrør ned til luftvejene.

Sygeplejersken sørger for at bedøvelsen fungerer som den skal, mens resten af holdet laver de sidste forberedelser.

Musklen og vævet uden på hofteleddet åbnes, for at få adgang til leddet.

Det ødelagte hofteled fjernes. Den kunstige hofteskål bankes på plads og lårbensprotesen placeres i knoglen.

Til sidst lukkes operationssåret.

Efter operationen, slukker vi for sovemedicinen, og 5 – 10 minutter efter, vågner du.

​Opvågnin​​g efter fuld bedøvelse

Efter operationen passer vi godt på dig til du er helt vågen. Vi overvåger din hjerterytme, dit blodtryk og vejrtrækning. Du får ekstra ilt gennem en iltslange ved næsen.

Du kan opleve at have ondt i halsen efter operationen. Det er fordi du har haft et rør med ilt i halsen, under operationen. Smerterne forsvinder igen.

Vi finder ud af, præcis hvor meget medicin du skal have mod smerter, ved at vi snakker sammen, og vurderer smerternes styrke på en skala fra 0 til 10.

Nogle kan få kvalme og kaste op efter bedøvelsen. Hvis du får brug for det, kan vi give dig medicin, så du får det bedre.​

Før uds​​krivelse

Når du er tilbage på din stue, kan du få lidt at spise og drikke.

Vi holder godt øje med din forbinding og laver forskellige undersøgelser.

Inden du bliver udskrevet, kontrollerer vi din nye hofte ved et røntgenbillede.

Mens du er indlagt, giver vi dig blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper.

Selvom du kan være træt, hjælper vi dig op at sidde, stå eller gå. Det er helt normalt hvis du føler dig svimmel, når du kommer op af sengen.

Vi hjælper dig med at gå en kort tur. Dine muskler skal trænes op igen, men din nye hofte er faktisk klar til brug lige efter operationen.

Det er helt normalt at have smerter, når du er oppe og er aktiv, mens smerterne er mindre når du er i hvile.

Når vi snakker sammen om dine smerter, kan vi tilpasse medicinen, så du kan bevæge dig uden de store smerter.

Hvis du har brug for vejledning til hvordan du skal tage tøjet på eller klare toiletbesøg og gå i bad, hjælper vi dig.

​U​​dskrivelsen

Inden du tager hjem, snakker vi om de ting du skal være opmærksom på i det næste stykke tid.

Vi anbefaler, at du tager en pårørende med til samtalen, så I er flere om at huske, hvad der bliver talt om.

Du vil blive informeret om en plan for din smertestillende behandling, og eventuelle medicinændringer.

Vi fortæller dig hvis der er ting du ikke må, eller skal undgå, når du kommer hjem.

Inden du bliver udskrevet, aftaler vi hvordan du fortsætter med smertebehandlingen derhjemme. Og vi sørger for at bestille den rigtige medicin til dig, som du kan hente på apoteket.

Når vi sammen vurderer at du er klar, til at komme hjem, vil du blive udskrevet.​

Tiden efter opera​​tion

Vi vil nu gå igennem de 4 vigtige elementer i din genoptræning. Aktivitet, hvile, medicin og proteiner.

Det er vigtigt, at du dagligt udfører de øvelser du har lært på hospitalet.

Du bliver ringet op af en fysioterapeut 2-3 dage efter operationen. Fysioterapeuten vil lægge en genoptræningsplan sammen med dig. Genoptræningsplanen sender vi til din kommune. De kontakter dig om, hvornår din genoptræning starter.

De øvelser du har lært på hospitalet bør suppleres med daglige gåture og andre aktiviteter som f.eks. motionscykling. I starten skal du motionere i roligt tempo. Vi anbefaler, at du er fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen, hvor du bliver lidt forpustet. Den fysiske aktivitet kan indgå som en naturlig del af hverdagen og kræver ikke nødvendigvis, at du tager træningstøj på.

Du må gerne opleve træthed og ømhed i musklerne, og det er ok at have lidt ondt i hoften. Du kan ikke træne, hvis du har for store smerter. Derfor er den smertestillende medicin meget vigtig.

Det er vigtigt for din genoptræning, at du får en god nattesøvn og at du med jævne mellemrum hviler dig siddende eller liggende, med benene hævet over hjertehøjde. Når du hviler dig, kommer musklerne til hægterne igen og kroppen får ro til at hele efter operationen.

Vip ofte med fødderne. Så styrker du blodcirkulationen i kroppen. Du kan lave øvelsen både når du sidder og når du ligger ned.

Proteiner er med til at genopbygge dine muskler, og til at hele dit operationssår. Du bør spise mad der indeholder meget protein. Det findes for eksempel i kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, nødder og bønner.

Hvis du ikke er særlig sulten, kan det være nemmere at spise små portioner, mange gange om dagen.

Operationssåret er samlet med clips eller tråde. Clipsene eller trådene fjernes efter ca. 14 dage hos din egen læge. Du skal selv bestille tid hos din læge, så clipsene eller trådene kan blive fjernet.

Plasteret skal du ikke skifte. Det kan blive siddende til du skal have fjernet clips eller tråde.

Hvis det siver meget fra operationssåret, må du godt skifte plasteret - men du må ikke røre ved selve såret

Opstår der komplikationer eller er du i tvivl, efter du er kommet hjem, skal du ringe til hospitalet.

Hvis du sørger for at holde dig aktiv, vil du snart kunne vende tilbage til hverdagens gøremål.

Smertest​​​illende

Den smertestillende medicin er meget vigtig i din genoptræning.

Før du blev udskrevet, fandt vi sammen ud af hvor meget medicin du behøver for at kunne træne, og dermed opleve fremskridt i din genoptræning.

Det kan være en god idé at få én til at hjælpe dig med hvor meget medicin du skal have, for det kan være svært at holde styr på medicinen.

I starten kan det være nødvendigt at tage ekstra smertestillende medicin for at kunne træne og hvile uden at have kraftige smerter.

Når du kan træne og hvile uden for mange smerter, kan du begynde at nedtrappe den stærke smertestillende medicin.

Det er meget individuelt hvor lang tid nedtrapningen tager, men det drejer sig ikke om at komme hurtigt ud af den smertestillende behandling. For hurtig nedtrapning kan forsinke dine fremskridt, fordi du ikke kan træne på grund af smerter.

Hvis du oplever at nedtrapningen er svær, kan du altid ringe og snakke med os på hospitalet.

Gode råd til sår​​heling

Her er en række gode råd til hvad du skal gøre, når du har et operationssår.

Hvis du får feber, eller oplever rødme, hævelse, varme og tiltagende smerte omkring såret, kan det være tegn på en infektion som skal behandles.

Hvis du skal have fjernet tråde, clips eller plaster-strips, fortæller vi dig hvornår og hvor det skal ske.

Bakterier trives godt i varmt og stillestående vand. Hvis du bader med et sår, der ikke er helet, er der risiko for at der kommer bakterier i såret, som kan give infektion.

For at mindske risikoen for infektion, anbefaler vi, at du undgår at tage karbad og bade i svømmebassin, havvand og søvand - indtil såret er helet og fri for sårskorper.

Rygning og nikotin forringer heling af sår. Det er fordi nikotin får de små blodkar til at trække sig sammen, så der kommer mindre blod og ilt til operationssåret. Når såret modtager mindre blod og ilt, er det længere tid om at hele, og risikoen for infektioner er større.

Hvis du oplever symptomer eller er i tvivl, skal du henvende dig på hospitalet, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Du kan støtte dit sår og ar ved at bruge kirurgisk tape. Tapen er skånsom og huden kan ånde igennem.

Hvis du får en reaktion af tapen, skal du tage det af såret og stoppe med at bruge det.

Når såret er helet og du har fået et ar, skal du beskytte det mod direkte sol, da arret er særligt udsat for solskoldning. Huden kan beskyttes mod solen med løstsiddende tøj af tætvævet stof samt solcreme med høj solfaktor - i op til et år efter operationen.​