Gå til hovedindhold

Symptomguide

Symptomguiden er til vejledende brug efter din operation for kunstigt hofte- eller knæled.

Symptomguide

 Alt er normalt, hvis:Kontakt Klinikken: Du skal vurderes af en læge, hvis:
Smerter

Du har moderate smerter i hvile og ved aktivitet. Det hjælper når du tager din smertestillende medicin efter planen.

Du har mange smerter i det opererede ben. De forsvinder hverken, når du tager ekstra smertestillende medicin, eller når du bevæger dig mindre.

Du er faldet og har stærke smerter i det opererede ben. RING: 1813

Hævelse

Dit opererede ben er hævet, men det hjælper at ligge med benene over 
hjertehøjde mindst 4 gange ½ time dagligt. Der ses blå mærker (blodudtr-ædninger).

Du har stærke smerter i underbenet, der er hævet, varmt og rødt. Det hjælper ikke at tage ekstra smertestillende eller ligge med benet hævet. Der er kraftige blodudtrædninger.

Du har uudholdelige smerter i underbenet. Det er spændt, ømt og varmt/rødt. Du skal vurderes af en læge. RING: 1813 udenfor klinikkens åbningstid.

Såret

Der har været en lille sivning i plastret, men det 
er nu tørt. Plasteret må sidde indtil clips- eller trådfjernelse.

Det væsker så meget fra dit sår, at du må skifte plaster flere gange dagligt.

Plastret er fyldt med sårvæske. Såret gaber og det væsker /bløder. RING: 1813 udenfor klinikkens åbningstid.

Feber

Dit opererede ben føles varmt, specielt om 
aftenen. Du føler du har feber, men du har ikke temperaturfor-højelse.

Du har feber og føler dig træt og sløj, og dit ben er rødt og hævet, specielt omkring arret.

Du har høj feber (over 38,5) og kulderystelser, det væsker fra såret og benet er ømt og spændt. RING: 1813 udenfor klinikkens åbningstid.

Forstop-pelse

Du har afføring, men ikke helt så ofte som du plejer. Tag afføringsmiddel som aftalt ved udskrivelsen.

Selvom du tager afføringsmiddel har du ikke haft afføring i flere dage (over 3 dage) og føler dig besværet af dette, f.eks. nedsat appetit og kvalme.

Du har slet ikke gang i maven, du har stærke mavesmerter, spændt mave, kvalme og/eller blod i afføringen. RING: 1813.

Træthed

Du er træt og har et større søvnbehov end du plejer. Du kan være svimmel.

Du sover meget om dagen og har ingen kræfter. Du er  meget svimmel og har kvalme.

Du har besvimelser, hallucinationer eller falder ofte i søvn. RING: 1813 udenfor klinikkens åbningstid.

Appetit

Du har lidt nedsat appetit. Spis små måltider og tænk på at få ekstra protein.

Du får ikke din medicin pga kvalme og/eller opkast.

Du kan ikke holde noget i dig og har evt. blodigt opkast. RING: 1813.

Uro i benet

Du har uro i benet og dit ben føles tungt. Dette kan afhjælpes ved at gå rundt eller tage lidt ekstra smertestillende.

Du har en sovende følelse i underben og /eller fod og føler nedsat kraft. Du kan gå rundt og komme i seng ved egen hjælp.

Du har nedsat/ophævet følesans i underben og eller fod. Du kan ikke gå på benet, kan ikke komme på toilet eller i seng ved egen hjælp. RING: 1813.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden