Gentofte Hospitalsvej 4A, stuen
Hvis du kommer i bil
Det er muligt at sætte passagerer af ved Gentofte Hospitalsvej 4 og 4A, hvor der også er handicapparkering. Vær opmærksom på tidsbegrænsninger på parkering på hospitalsområdet. Der er få pladser tæt på afdelingen (pladsen med grusbelægning), hvor det er tilladt at holde i 30 minutter. Personalet i vores Reception har mulighed for at forlænge tilladelsen til 3 timer, ved oplysning om dit registreringsnummer og dit mobiltelefon nummer.
Sørg selv for transport
Du skal normalt selv arrangere og betale for din transport til og fra hospitalet. I enkelte tilfælde kan du have ret til at få hjælp til udgifterne eller til kørsel frem og tilbage. Læs mere om transport på www.regionh.dk/transport.
Pårørende
Pårørende er meget velkomne, selv om det ikke altid er muligt at have pårørende med ind til selve undersøgelsen.
Resultatet af undersøgelsen
Vi sender svaret til lægen eller den afdeling, der har henvist dig. Normalt er der svar inden for 5 hverdage. Spørg, hvis du er i tvivl om, hvordan du får en tilbagemelding.
Kopi
Hvis et andet behandlingssted har brug for billederne fra din undersøgelse, bliver de typisk overført elektronisk.
Mobiltelefon
Mobiltelefon er tilladt de fleste steder på hospitalet. Vis hensyn: Sæt telefonen på lydløs og dæmp stemmen, når du taler. Enkelte steder er der skiltet "mobiltelefoni ikke tilladt", hvilket vi beder dig om at respektere, da dette er af hensyn til sikkerhed.
Café og kiosk
Hospitalets café og kiosk ligger ved Informationen, Gentofte Hospitalsvej 1.
Gentofte Hospital som undervisnings- og uddannelsessted.
Gentofte Hospital uddanner personale indenfor alle faggrupper. Derfor kan der være studerende til stede ved din undersøgelse.
Værdigenstande
Desværre forekommer der af og til tyveri på hospitalet. Lad derfor gerne værdigenstande blive hjemme, når du skal til undersøgelse. Du skal også være opmærksom på, at hospitalet som udgangspunkt ikke har erstatningspligt.
Hvis du har adgang til Internettet,
kan du finde oplysninger
Vil du læse mere om røntgenstråler, så kig på vores hjemmeside eller i Patienthåndbogen på sundhed.dk.
Hjælp os med at forebygge smitte
Vi beder dig venligst om at spritte hænder, når du kommer, og når du forlader afdelingen. Med rene hænder undgår du at blive smittet og at smitte andre.
Venlig hilsen Personalet på Afdeling for Røntgen og Skanning