Gå til hovedindhold

Tuberkulose - undersøgelse ved test på huden (tuberkulintest)

Der kan undersøges for antistoffer mod tuberkulose ved at give en indsprøjtning i huden på armen.

Kort om undersøgelsen

Når du skal undersøges for, om du har antistoffer mod tuberkulose i kroppen, giver vi dig en indsprøjtning i armen. Hudens reaktion viser, om du har antistoffer mod tuberkulose.

Undersøgelsen varer cirka 15 minutter, men der kan opstå ventetid.

Vigtig forberedelse

Fortæl os, hvis du er vaccineret

Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du tidligere er vaccineret mod tuberkulose (calmette/BCG). Vaccinen kan danne antistoffer mod tuberkulose, så det fejlagtigt ser ud som om, at du er syg. Hvis du er vaccineret tidligere, skal du så vidt muligt have dit vaccinationskort eller dine vaccinationspapirer med på dagen.

På hospitalet

Undersøgelsen

Til undersøgelsen får du en indsprøjtning i huden på armen. Når vi sprøjter væsken ind, svier det kortvarigt, og der kommer en blære, som forsvinder efter cirka 10 minutter. Fra din huds reaktion kan vi se, om du har antistoffer mod tuberkulose. Du kan sagtens have antistoffer i kroppen, uden at du har tuberkulose, fx hvis du tidligere er vaccineret.

Vi indkalder dig til en samtale 3 dage efter, at du har fået indsprøjtningen. Her får du svar på undersøgelsen ud fra din huds reaktion.

Hjemme igen

Undgå at klø

Efter 1-2 døgn kan huden hæve, blive øm og klø som ved et myggestik. Du skal undgå at klø dig der, hvor du er blevet stukket. Du må ikke dække stedet til med plaster eller andet.

Få mere viden

Du kan få mere viden om undersøgelser for på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’tuberkulose, undersøgelser og diagnostik’.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden