Tømning af drænet
Du eller en pårørende kan lære at tømme væsken via dit permanente dræn, eller en hjemmesygeplejerske kan blive oplært. Se instruktionerne fra drænfirmaet Vingmed.
Det er individuelt, hvor ofte drænet skal tømmes, men typisk skal det tømmes hver 2. dag.
I sjældne tilfælde kan det gøre ondt eller være ubehageligt, når du tømmer drænet. Det kan hjælpe at tømme drænet over lidt længere tid ad gangen, som du er blevet oplært i. Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte os eller din hjemmesygeplejerske.
Når du har brugt de udleverede flasker, skal du fremadrettet have udleveret nye flasker fra Vingmed. De brugte flasker kasseres.