Gå til hovedindhold

Kronisk nældefeber, Omalizumab behandling af

Omalizumab bruges til behandling af kronisk nældefeber og/eller angioødem.

Hvad er Omalizumab?

Omalizumab anvendes til behandling af bl.a. kronisk nældefeber og/eller angioødem. 

Omalizumab er et kunstigt fremstillet antistof rettet mod IgE. IgE er et antistof, der har betydning for allergi og allergiske reaktioner. Behandlingen mindsker mængden af frit IgE. 

Vi har alle IgE, men allergikere har ofte mere IgE end andre. Den præcise mekanisme bag effekten af behandlingen er ikke fuldt klarlagt.

Hvem behandles med Omalizumab?

Omalizumab gives til personer over 12 år med kronisk nældefeber og/eller angioødem, som ikke oplever tilstrækkelig effekt af høje doser antihistamin eller anden behandling. 

Dine symptomer skal vurderes, før behandlingen gives.

Hvordan foregår behandlingen?

Omalizumab gives som indsprøjtning under huden i overarmen, maven eller på ydersiden af låret. 

Der gives typisk 2 sprøjter/1 pen ad gangen med 4 ugers mellemrum. Dosis og Intervallet mellem sprøjter/pen kan ændres. 

Man vil forsøge gradvist at øge intervallet mellem sprøjter/pen.

Behandlingen foregår derhjemme, hvor du selv administrerer medicinen.

Hvor længe varer behandlingen?

Første gang du får injektion med omalizumab sker det på afdelingen og du observeres efterfølgende i 30 minutter. De efterfølgende injektioner kan tages hjemme.

Effekten af Omalizumab vurderes efter 3 behandlinger og herefter tager din læge stilling til, om behandlingen skal fortsætte.

Vigtig information til dig, der modtager biologisk medicin

Omalizumab skal opbevares i køleskabet. Dog må omalizumab sprøjter/pen være uden for køleskabet i maksimalt 7 dage. Det behøves ikke være 7 fortløbende dage. Når din medicin er uden for køleskabet, må det maksimalt opbevares ved stue temperatur.

Bivirkninger

Almindelige:

  • Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
  • Forbigående hovedpine.

Ikke almindelige og sjældne:

  • svimmelhed og træthed
  • Hedeture
  • Ondt i halsen 
  • Kvalme og diarré 
  • Akutte vejrtrækningsproblemer
  • Udslæt efter udsættelse for sol er beskrevet. Det anbefales derfor at man opholder sig i skyggen eller er omhyggelig med brug af solcreme

Meget sjældne: 

  • Allergisk reaktion

Du skal søge læge, hvis du får akutte symptomer fx almen utilpashed, udslæt eller vejrtrækningsbesvær, efter du har forladt afdelingen.

Medicin

Du skal fortsætte med din sædvanlige medicin, med mindre andet er aftalt.

Hvornår kan behandlingen ikke gives?

Du kan ikke få behandling med Omalizumab, hvis du er er gravid, ammer eller har visse nyre- eller leverproblemer.

Hvad skal du specielt være opmærksom på?

  • Hvis du ønsker at blive gravid, bør det tidligst ske 12 uger efter ophør af Omalizumab behandling
  • Behandling med Omalizumab kan teoretisk medføre øget risiko for infektioner med parasitter
  • Hvis du planlægger rejse til tropiske eller subtropiske egne, bedes du drøfte dette med lægen
  • Udlandsrejse/rejseforsikring: Du skal have forhåndsgodkendelse, hvis du rejser indenfor 6 måneder efter opstart eller ved ændring i din Omalizumab behandling.

Mere information og spørgsmål

Du kan læse mere på www.min.medicin.dk. Du er desuden velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl om noget.  

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden