Gå til hovedindhold

CPAP-apparat, luftfugter - vejledning i brug

Vejledning til, hvordan en luftfugter til et CPAP-apparat bruges.

Sådan gør du

Sådan bruger du luftfugteren

Du har fået udleveret en luftfugter til dit CPAP-apparat. Sådan bruger du den:

  • Fyld vandbeholderen til den afmærkede streg med kogt afkølet vand eller destilleret vand.
  • Indstil varmereguleringen. Start på 2 og justér efter behov. 5 giver maksimal fugt.
  • Placér CPAP-apparatet og luftfugteren lavere end din sovestilling, fx på gulvet.
  • Anbring aldrig luftfugteren oven på brændbare materialer, som fx på et tæppe eller tøj.
  • Sørg for, at der ikke kommer vand ind i CPAP-apparatet. Det vil ødelægge apparatet.
  • Tøm luftfugteren for vand, inden du eventuelt skal transportere CPAP-apparatet.

Rengør vandbeholderen dagligt

Vandbeholderen skal dagligt skilles ad og rengøres i mildt sæbevand. Sørg for at skylle grundigt efter med vand. Du kan også rengøre vandbeholderen ved at skille den ad og vaske den i opvaskemaskinen.

Mere information

Der følger en brugsanvisning med til luftfugteren, hvor du kan få yderligere information om anvendelse og vedligeholdelse.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden