Velkommen til Hudsygdomme, klinik 1

Vi udreder og behandler patienter med hudsygdomme.

Om klinikken

Vi undersøger og behandler patienter med alle typer hud- og kønssygdomme. I klinikken ser vi både børn og voksne patienter, som kan være henvist af praktiserende læger, speciallæger eller fra andre hospitaler og sygehuse.

Vi har flere klinikker, som er placeret i henholdsvis stueetagen og på 2. sal, Gentofte Hospitalsvej 15.

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger, behandler og vejleder bl.a. om:

  • Psoriasis
  • Kontakteksem
  • Børneeksem
  • Hudkræft/modermærker
  • Blæredannende sygdomme
  • Bindevævssygdomme
  • Kønssygdomme
  • Sår
  • Hudinfektioner
  • Sygdomme i hår og negle

I Kontaktallergi, klinik 1 undersøger vi desuden for overfølsomhed i huden. Det sker ved hjælp af lappeprøver (epikutantest), priktest og ved provokation, hvor man udsætter huden for et fortyndet allergen for at teste reaktionen.

Omfanget af undersøgelser og behandling afhænger af dine symptomer, og vi planlægger dit individuelle forløb sammen med dig.

Kontaktperson

Du kan møde forskellige læger, når du kommer til undersøgelser og behandlinger. Den læge, du møder ved første besøg, er din kontaktperson.

Skriftlig information

Det er vigtigt at du føler dig godt informeret om dit forløb og du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig til os med spørgsmål.

Vi har desuden udarbejdet skriftligt informationsmateriale om de forskellige undersøgelser og behandlinger, der udføres på afdelingen, som du får ved at henvende dig til personalet.

Meld afbud i god tid

Hvis du er forhindret i at møde på et aftalt tidspunkt, skal du melde afbud snarest muligt på klinikkens telefonnummer.

Redaktør