Tuberkulose

Information om tuberkulose, samt undersøgelse og behandling.

Kort om tuberkulose

Tuberkulose skyldes infektion med en bakterie, der hedder Mykobakterium Tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer inklusive knogler og lymfeknuder. Det er kun lungetuberkulose, som er smittefarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år undervejs.

Forekomst

I Danmark konstateres 400-500 tilfælde af tuberkulose om året. To tredjedele forekommer hos indvandrere. Der ses kun sjældent smittespredning fra indvandrere til indfødte danskere. 

Tuberkulose kan ramme alle grupper i befolkningen - børn og voksne, unge og gamle, rige og fattige. Oftest er det personer, som af en eller anden årsag er svækkede, der får tuberkulose. Det er folk med nedsat immunforsvar f.eks. sukkersygepatienter, patienter med nyre- eller leversygdom, alkoholikere eller patienter som får medicin, der nedsætter immunforsvaret.

Smitteforhold

Tuberkulosebakterierne spredes fra person til person med dråber, der opstår, når en person med tuberkulose hoster eller nyser. 

Tuberkulose er ikke særlig smitsom. De mest udsatte er personer, som er meget sammen med den syge i mange timer om dagen. 

I praksis er det personer inden for samme husstand eller arbejdskolleger, som sidder i et lille rum sammen mange timer dagligt. Børn smitter næsten aldrig videre. Kun 5-10 % af de personer, som bliver smittet, udvikler aktiv tuberkulose. Risikoen er større hos spæd- og småbørn. 

Er man blevet smittet og ikke blevet syg, kan bakterierne hvile i kroppen. De hvilende bakterier kan senere vågne og give aktiv tuberkulose, hvis immunforsvaret bliver svækket. Personer med hvilende bakterier i kroppen er ikke syge og kan ikke smitte andre.

Sygdomstegn

De hyppigste tegn på tuberkulose i lungerne er hoste med opspyt, som kan være blodigt, åndenød, vægttab, træthed, nattesved. Andre tegn kan være hævede lymfeknuder, bylder, hævede led, knoglesmerter eller andre smerter fra det sted tuberkulosen sidder. I de tidlige stadier er der ingen symptomer.

Behandling

Med den rette behandling kan tuberkulose helbredes. Behandlingen består af fire slags antibiotika i to måneder og to slags i yderligere fire måneder, i alt seks måneders behandling. Medicinen er i pilleform og udleveres gratis af hospitalet. 

Medicinen er den samme uanset om tuberkulosen sidder i lunger, knogler eller andre steder. 

Ved meget svær tuberkulose kan behandlingen forlænges i yderligere tre måneder.

Forebyggelse

Den vigtigste forebyggelse er at begrænse spredning af smitten. Det er derfor vigtigt, at finde patienter med lungetuberkulose hurtigt og sætte dem i behandling. Når en patient har været i behandling i 14 dage, smitter patienten ikke længere. 

Dernæst skal man finde ud af hvem, der har smittet patienten, og om andre er nået at blive smittet.

Undersøgelse for smitte

I praksis foregår det ved at den nærmeste familie og evt. arbejdskolleger, klassekammerater eller andre med tæt kontakt til den syge undersøges. 

De der har været i tæt kontakt med en smittet får lavet en hudtest i armen (Mantouxtest, tuberkulintest) eller taget en blodprøve, afhængig af om de er Calmettevaccineret eller ej.

Er testen negativ 2-3 måneder efter smitteudsættelsen, er personen ikke blevet smittet. Er testen positiv, skal lungerne røntgenfotograferes for at se, om der er tegn på aktiv tuberkulose.

Hvem gør hvad?

Når en læge konstaterer tuberkulose hos en person, skal lægen anmelde dette til Embedslægen og Statens Serum Institut har ansvaret for den lokale forebyggelsesindsats.

I Region Hovedstaden er det Afdeling for 
Medicinske Sygdomme, Lungesygdomme 
på Gentofte Hospital, der undersøger personerne.

Yderligere oplysninger
Embedslægeinstitutionen Hovedstaden 
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Telefon 72 22 74 50
Venlig hilsen 
Lungesygdomme, klinik 2
Gentofte Hospitalsvej 3, Stuen
Telefon 38 67 71 87 
Hverdage 8.00 - 15.00

Redaktør