Tolak, behandling af aktiniske keratoser med

Tolak er en creme, som kan bruges til behandling af personer med solskader eller aktiniske keratoser (forstadier til hudkræft).

Behandling med Tolak

Du og din læge har aftalt lokalbehandling med Tolak creme. Den bruges til behandling af solskader / aktiniske keratoser (forstadier til hud-kræft) i ansigtet og/eller på ørerne og/ eller i hårbunden. Tolak creme har en ødelæggende effekt på celler med DNA-skade og begrænset effekt på raske celler.

Sådan bruger du Tolak

Smør de områder med Tolak creme, som du har aftalt med lægen. Smør cremen på i et tyndt lag, og vask hænderne bagefter.

Behandlingsplan

Smør området 1 gang dagligt i 4 uger.

Under behandlingen kommer der en lokal reaktion med rødme og sårdannelse. Det er en del af behandlingen, og du skal fortsætte, med mindre du får mistanke, om at der er gået betændelse i det behandlede område.

Tegn på betændelse er rødme, hævelse, varme, smerter og evt. væsken. Ved kraftig sårdannelse kan du eventuelt holde pause med behandlingen i få dage, inden du genoptager.

Efter endt behandling kan det tage 1-2 måneder, inden huden er fuldstændig ophelet.

Det er sjældent, men du kan opleve at få kvalme, opkastninger eller diarre. I så fald skal du stoppe med behandlingen og kontakte klinikken.

Forholdsregler:

Du må ikke bruge Tolak, hvis du er allergisk overfor indholdsstofferne, gravid eller ammende.

Du skal undgå sollys på de behandlede områder under behandlingen.

Cremen indeholder protein fra jordnødder (penauts). Forsigtighed ved allergi overfor jordnødder (peanuts) eller soja.

Opfølgende kontrol:

Efter endt behandling vurderer vi effekten af behandlingen næste gang vi ser dig i klinikken.

Redaktør