Skinnebenssår

I tilfælde af skinnebenssår findes flere behandlingsmuligheder. Skinnebenssår opstår hyppigst pga. forandringer i blodårene.

Årsager

Den hyppigste årsag til skinnebenssår er forandringer i blodårerne. Forandringerne opstår enten i de årer, der fører blodet ned til benene (arterierne), eller i de blodårer, der fører blodet væk fra benene (venerne).

Forandringer i venerne

Veneforandringer kan bl.a. skyldes åreknuder, blodproper eller dyb årebetændelse i benene. Forandringer i venerne får benene til at hæve (væskeophobning), og der opstår lettere skinnebenssår.

Forandringer i arterierne

Forandringer i arterierne skyldes forkalkning, som medfører nedsat blodforsyning til benene, og også her er der risiko for sår på benene. 

Forandringer i venerne er mere almindelige end forandringer i arterierne. Desuden øger overvægt, stillesiddende - og stillestående arbejde risikoen for skinnebenssår.

Undersøgelser

For at finde ud af, hvorfor såret er kommet, eller ikke heler, laver vi forskellige undersøgelser:

1. Podning

Ved mistanke om betændelse/infektion i såret podes for at undersøge om det skyldes bakterier. 

Symptomer på infektion er rødme, varme, hævelse og smerter omkring såret. Der vil altid være bakterier i et bensår, men de fleste er uskadelige.

2. Distal blodtryksmåling

Vi måler blodtrykket i benene. Målingen fortæller, om det er arterier eller vener, der er noget galt med.

Undersøgelsen foregår på Afdeling for Nuklearmedicin.

3. Lappetest

Vi laver testen, hvis der er eksem i omkring såret. Testen viser, om du er overfølsom over for indholdsstoffer i cremer, salver og lignende, som anvendes ved hudpleje og behandling af sår. Undersøgelse foregår på Afdeling for Allergi, Hud‐ og Kønssygdomme.

Behandling 

Hvilken behandling vi vælger, afhænger af hvad ovenstående undersøgelser viser, sårets udseende og størrelse samt hvilken behandling du selv foretrækker.

Såret kan behandles med forskellige cremer eller salver til omgivelserne, samt specielle plader og forbindinger, som holder såret fugtigt. 

Skinnebenssår heler dårligere, hvis sårene bliver tørre. Ved sårskift skylles/spules med almindeligt vand fra hanen, brug evt. håndbruser. 

Vi anbefaler, at du bruger den samme plastikbalje, når du vasker såret og at du ikke bruger den til andet. Samtidig anbefaler vi, at du skolder baljen efter brug. 

Huden på skinnebenene er ofte meget tør, og skal smøres med fugtighedscreme hver dag for at forhindre nye sår.

Støttebind

Ved sår der skyldes dårlige vener, er daglig brug af støttebind særlig vigtig. De dårlige vener får benene til at hæve (pga. væske), støttebindet hindre benet i at hæve. Såret heler ikke, hvis benet er hævet.

Der vil altid være en risiko for at få nye sår på benene, når man én gang har haft bensår. Derfor anbefaler vi fortsat brug af støttebind eller kraftig støttestrømpe, også når såret er helet.

Smerter

Bensår kan være forbundet med smerter. Du kan derfor få brug for smertestillende medicin. Hvilken medicin du skal bruge, aftales med lægen.

Kontrol

Du skal gå til kontrol i klinikken med 6-8 ugers mellemrum. Hvis der opstår problemer med behandlingen, skal du kontrolleres oftere.

Hjemmesygeplejerske

Til daglig behandler en hjemmesygeplejerske sårene med mindre andet aftales.

Varighed

Bensår kan være længe om at hele, og det tager ofte fra måneder og hos nogen flere år. 

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du har hævede ben, kan du udover at bruge støttebind lave øvelser for ben og fødder:

Benøvelser 

Laves liggende.

  • Løft skiftevis benene strakte, samtidig med at foden bøjes og strækkes
  • Lav cykelbevægelser

Fodøvelser

Kan laves siddende eller liggende.

  • Bøj og stræk foden i ankelleddet
  • Bevæg foden fra side til side i ankelleddet
  • Lav cirkelbevægelser med foden
  • Bøj og stræk tæerne

Stående øvelser

  • Stå med strakte ben og hælene i gulvet. 
  • Læn dig med strakt ryg frem mod væggen, indtil det strammer i læggene.

Gangøvelser

  • Gå på tæer
  • Gå på hæle
  • Gå på ydersiden af fødderne
  • Gå på indersiden af fødderne
  • Øv almindelig gang og overdriv bevægelserne

Lav øvelserne flere gange om dagen uden fodtøj. Når du sidder i en stol, så sæt benene op på en skammel.

Kost

Spis sund og alsidig kost med mange proteiner f.eks. kød og mælkeprodukter og, drik ca. 2 liter væske dagligt. Det giver såret de bedste muligheder for at hele. 

Spiser du meget lidt, anbefaler vi, at du dagligt drikker en proteindrik (købes på Apoteket).

Redaktør