Gå til hovedindhold

Rifampicin og Clindamycin til Hidrosadenitis suppurativa (HS), Behandling med

Information om behandling med Rifampicin og Clindamycin til patienter med Hidrosadenitis suppurativa (HS)

Hvad er Rifampicin og Clindamycin?

Rifampicin og Clindamycin er begge antibiotika, der har både bakteriedræbende og betændelsesdæmpende effekt. De skal tages samtidig.

Hvem behandles med Rifampicin og Clindamycin?

Rifampicin og Clindamycin gives i svære tilfælde, hvor behandling med tetracykliner har været utilstrækkeligt.

Hvordan foregår behandlingen?

Du skal tage én tablet Rifampicin 300 mg og én kapsel Clindamycin 300 mg om morgenen og én tablet Rifampicin 300 mg og én kapsel Clindamycin 300 mg igen om aftenen. Behandlingen varer 3 måneder. I enkelte tilfælde kan behandlingen forlænges.

Blodprøvekontroller

For at måle dit levertal, skal du have taget en blodprøve inden behandlingens start og igen en måned efter behandlingens start.

Graviditet og amning

Tag ikke Rifampicin og Clindamycin, hvis du er gravid eller ammer.

Almindelige bivirkninger på behandlingen er:

  • Nedsat appetit
  • Kvalme og opkastning
  • Mavesmerter, luft i maven og diarré
  • Hovedpine og træthed
  • Rødfarvning af sved, spyt, urin og tårevæske (under behandlingen)
  • Permanent misfarvning af kontaktlinser.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

  • Rifampicin nedsætter virkningen af p-piller, hormonspiral og minipiller ind til 4 uger efter behandlingsophør. Brug derfor kondom, kobberspiral eller pessar.
  • Følg Sundhedsstyrrelsens anbefalinger i forhold til indtagelse af alkohol, når du er i behandling med Rifampicin.
  • Du må ikke have Myasthenia gravis, Addisons sygdom, Porfyri eller svært nedsat lever- eller nyrefunktion.
  • Langvarig diarré debuteret under behandlingen eller op til 2 måneder efter behandlingens ophør. Stop behandlingen og kontakt lægen.

Tilskud til clindamycin

Den behandlende læge kan søge om enkelttilskud til kapslerne med Clindamycin. Du skal selv holde øje med svaret fra Lægemiddelstyrelsen.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden