Vær opmærksom på betændelse og blodpropper
Det er normalt at være hævet og øm omkring kateteret de første dage. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå betændelse i området omkring kateteret, og der kan opstå blodpropper. Det er sjældent, at det sker, men hvis det sker, skal det behandles. Det er vigtigt, at du kontakter den afdeling, der behandler dig, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer:
- Ømhed.
- Rødme.
- Hævelse af arm, skulder, nakke eller ansigt.
- Varme.
- Gullig væske fra såret.
- Smerter i arm eller skulder.
- Feber over 38 grader uden, at der er anden grund til det.