Øget svedtendens, behandling af

Overblik over mulige behandlinger i tilfælde af øget svedtendes.

Svedsugende indlæg

Der findes forskellige svedindlæg til armhuler og fodsåler, som kan købes over nettet.

Perspirex roll-on eller creme

  • Påførres tør hud om aften og vaskes af næste morgen (efter 6-8 timer).
  • Anvendes først 3-7 gange ugentligt, derefter 1-2 gange ugentligt. Forventet effekt efter 2 uger.
  • Ved hudirritation pga. Perspirex kan der påførres tyndt lag locoid creme efter afvaskning af Perspirex (Locoid er receptpligtig).

Lugtgener

  • Ved lugtgener kan kloheidin sæbe anvendes fx. Hibiscrub eller Medi-scrub (kan købes i håndkøb).
  • Klorhexidin sæbe kan anvendes 2-3 gange ugentligt.
  • Rodalon kan anvendes til fjernelse af lugtgener på tøj.

Cremebehandling

I kliniske studier er der vist god effekt af Glycopyrrolat creme 2%, som smøres på det pågældende område (f.eks. armhuler). 

  • Brug det efter behov, dog maks 1 gang dgl. 
  • Påfør et tyndt lag om aftenen, og om morgnen kan du gå i bad som sædvanligt. Husk ikke at få cremen i øjne eller andre slimhinder. 

Cremen bliver magistrelt fremstillet og er derfor dyrere end almindelige behandlingscremer, også efter du har fået bevilget enkelttilskud. 

Tabletbehandling

Behandling med Ercoril tabletter 15 mg eller Glycopyrrolatbromid 2 mg.

Ved opstart:

  • 1 tablet dagligt de første 2 uger.

Ved manglende effekt øges til:

  • 1 tablet x 2 dagligt de næste 2 uger.

Ved manglende effekt øges til:

  • 1 x 3 tablet dagligt.

Tabletterne kan bruges både som fast medicin eller efter behov. Tabletterne skal tages på tom mave.

Hyppige bivirkning ved tabletbehandling

  • Muntørhed.
  • Forstoppelse.

For at afhjælpe evt. bivirkninger anbefales rigeligt væskeindtag, god mundhygiejne, brug af tyggegummi og evt. viskøse øjendråber.

Alvorlige bivirkninger ved tabletbehandling

  • Sløret syn.
  • Manglende evne til at komme af med vandet.

Hvis du oplever disse symptomer skal du stoppe behandlingen.

Særligt for Glycopyrrolatbromid

Første pakke af 100 stk. tabletter udleveres fra Hudsygdomme, klinik 1. Hvis der er god effekt af behandlingen, ansøger lægen om tilladelse og derefter købes tabletterne på apoteket med recept.

Hvis du vil lytte til vores podcast: ”Hyperhidrose -når man sveder mere end normalt” kan du scanne nedenstående QR kode med din smartphone eller tablet.

Podcast om hyperhidrose

Redaktør