Nikkelanalyse

En nikkelanalyse bruges til at undersøge, hvor meget nikkel der findes i bestemte genstande eller overflader.

Denne analysemetode kan du bruge til at finde ud af, hvor meget nikkel, der frigives fra metalgenstande og overfladebehandlinger.

Du skal bruge 2 reagenser

  • En 1% opløsning af dimethylglyoxim i stærk sprit.
  • En 10% ammoniumhydroxyd-opløsning 

Du skal dryppe to dråber af hver opløsning på en bomuldsvatpind.

Vatpinden gnides hen over genstanden, som skal undersøges, i 30 sekunder.

Testens resultat

Hvis vatpinden bliver rød (det kan være fra svag rosa til stærk hindbær rød) er testen positiv.

Det betyder, at genstanden afgiver så meget nikkel, at det ved langvarig kontakt typisk vil give eksemreaktion hos personer med nikkelallergi.

Nikkel i brugte genstande?

Hvis en genstand er malet, lakeret eller har anden overfladebehandling, vil den med tiden kunne blive slidt. Herved vil det underliggende metal kunne frigive nikkel.

Testen bør derfor gentages, når genstande har været i brug.

Redaktør