Nerveblokade (regionalbedøvelse)

Nerveblokaden bliver lagt ved at sprøjte lokalbedøvende medicin ind omkring nerven med en ganske tynd nål.

Kort om nerveblokade

Du skal bedøves ved nerveblokade i forbindelse med en operation, behandling eller undersøgelse. Bedøvelse kaldes også for anæstesi eller narkose.

En nerveblokade bruges til at bedøve et mindre område af kroppen fx en arm eller en fod. Nerverne bedøves med en indsprøjtning, der gør dig smertefri under operationen og virker smertelindrende op til et døgn efter. I den tid kan du ikke bruge den bedøvede kropsdel. Vi bruger ultralyd til at se, hvor bedøvelsen skal anlægges. Du er vågen under operationen og kan mærke berøring og tryk.

Du taler først med anæstesilægen på selve operationsstuen. Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at bede om en samtale med anæstesilægen på forhånd.

Mødested og -tid

Du skal opereres:
Dato:____________

På operationsdagen skal du henvende dig:
Sted: ___________________________________________
Klokken:_____________

Du skal regne med at blive opereret:
Cirka klokken:____________

Vigtig forberedelse

Spis, som du plejer

Det er ikke nødvendigt at faste før bedøvelsen, så du kan spise og drikke, som du plejer.

Tag din medicin, som du plejer

Op til operationen kan du tage din medicin, som du plejer, med mindre du har aftalt noget andet med en læge.

Gå i bad hjemmefra

Du skal tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på, før du møder på hospitalet på dagen for din operation. Du må ikke bruge creme efter badet, da det øger risikoen for betændelse.

Undlad at fjerne hår

Du må ikke selv fjerne hår omkring det sted, der skal opereres, i ugen op til operationen, da du risikerer at lave rifter i huden og dermed øge risikoen for betændelse. Får du betændelse, kan operationen blive aflyst. Du må dog gerne fjerne eller trimme skæg.

Fjern neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din aftale. Ur, smykker og piercinger skal du også tage af.

Tag løstsiddende og praktisk tøj på

Det er en god idé at tage løstsiddende tøj på, hvor der er plads til en bandage. Vi anbefaler også praktiske sko uden snører og bukser med elastik, fx joggingbukser, som er nemme at tage af og på.

Medbring høreapparat, tandprotese eller briller

Bruger du høreapparat, tandprotese eller briller, må du gerne have dem med.

Medbring adspredelse

Det er en god idé at tage en bog, et blad eller anden underholdning med, som du kan få tiden til at gå med, da der kan være ventetid.

Medbring din egen musik

Du er velkommen til at medbringe høretelefoner og musik på en telefon eller tablet, som du kan lytte til under operationen.

På hospitalet 

Lås dine ejendele inde, mens du bliver opereret

Lad dine værdigenstande ligge i et aflåst skab, mens du bliver opereret. Du må gerne bære briller, høreapparat og tandprotese på turen til operationsgangen. Du må også tage din eventuelle astmaspray eller egen medicin mod hjertekrampe med på operationsstuen. 

Bedøvelsen

Du taler med anæstesilægen, som blandt andet spørger til dit helbred, din sygehistorie og dit forbrug af medicin. Du får lagt et drop i den ene hånd eller arm til væske og medicin. Du får elektroder på brystkassen, så vi kan følge din tilstand under operationen.
Anæstesilægen lægger nerveblokaden ved at sprøjte lokalbedøvende medicin ind omkring nerven med en ganske tynd nål.

Efter operationen

Efter operationen fortæller den læge, der har opereret dig, hvordan det er gået, og hvad forløbet er nu. Du bliver fulgt tilbage til operationsmodtagelsen eller sengeafdelingen, hvor du startede. Her taler du med en sygeplejerske, som sender dig hjem, når I er enige om, at du er klar til det.

Tag smertestillende medicin

Når bedøvelsen stopper med at virke, kan du mærke en sovende eller snurrende fornemmelse i det område, der er blevet bedøvet. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin efter operationen, selvom nerveblokaden stadig virker. Når nerveblokaden aftager, kan du efter behov supplere med stærkere smertestillende medicin. Det aftaler vi med dig, inden du tager hjem. 

Aftal at blive hentet af en pårørende

Vi anbefaler, at du bliver hentet af en pårørende, der kan følge dig hjem. Du kan ikke selv køre bil eller cykle i op til 24 timer efter en blokade.

Du kan få bivirkninger

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger er hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. Bivirkninger ved bedøvelsen kan være:

  • Kløe: Smertestillende medicin kan give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
  • Nerveskade: Ved nerveblokade kan en nerve i sjældne tilfælde tage skade. Hvis du efter 3-4 uger stadig oplever føleforstyrrelser, nedsat styrke i musklerne eller smerter omkring nerven, skal du kontakte den afdeling, der stod for operationen. Kun ekstremt sjældent er nerveskaden permanent. 
  • Blokaden varer ved: I meget sjældne tilfælde virker blokaden længere end et døgn. Kontakt den afdeling, der stod for operationen, hvis blokaden virker i over 48 timer

Få mere viden

Redaktør