Lystest

Ved en lystest lyses med ultraviolet lys for at undersøge om sollys er årsagen til udslæt på huden.

Hvad er lystest?

En lystest udføres for at undersøge, om sollys kan være årsag til udslæt på huden.

Ved lystesten anvender vi ultraviolet lys, som er en del af det naturlige sollys.

Ultraviolet lys består af UVB-lys (kortbølge) og UVA-lys (langbølge). I testen undersøges begge typer lys.

Testen strækker sig over 3-7 dage med besøg i afdelingen 3 gange.

Hvordan udføres lystest?

DAG 1 – 1. besøg

Beregn ca. 1 time til besøget

Testen bliver udført på lænden, altså den nederste del af ryggen.

Du skal ligge på maven i ca. 30 min. Her belyses fire små områder med UVA-lys og fem små områder med UVB-lys. De områder, der er blevet belyst, markeres med en tuschpen. Denne kan smitte af på tøjet, så tag noget mørkt eller ”gammelt” tøj på.

Efter yderligere 20 minutter foretages den første kontrolaflæsning af det belyste område.

DAG 2 – 2. besøg

Beregn ca. 15 min til besøget.

Dagen efter lystesten kontrollerer vi, om der er rødme eller hævelse i de belyste områder.

DAG 3-7 – 3. besøg

Beregn ca. 15 min til besøget.

3 -7 dage efter testen kontrollerer vi igen huden for rødme eller hævelse.

Efter den sidste kontrolaflæsning skal du til en opfølgende samtale med en læge.

Forberedelse

Fire dage før du skal testes, må du ikke indtage antihistamin tabletter (mod allergi). Derudover må du ikke smøre creme eller salve på lænden.

Huden på den øvrige del af kroppen må behandles som normalt.

Hvis du har været i tjærebehandling, skal der gå mindst 1 uge før lystesten kan udføres, da tjæren gør huden mere følsom over for lys.

Hvis du indenfor 14 dage før testen er behandlet med Prednisolon, som tablet eller indsprøjtning, bedes du oplyse det pr. telefon inden testen. 

Hvis du tager medicin, skal du oplyse os om det. Det skyldes, at der er flere slags medicin, der ændrer hudens lysfølsomhed og dermed kan påvirke resultatet af lystesten.

Testen kan ikke gennemføres, hvis du er brun efter solbadning. Undgå derfor sol på huden 4 uger før lystesten. Det gælder både naturligt sollys og solarium.

Indtil testen er helt slut, må du ikke smøre med creme eller salve på lænden.

Er der bivirkninger?

Den eneste kendte bivirkning er, at huden på de belyste områder kan blive misfarvet (solbrun). Misfarvningen kan forekomme i en længere periode, men vil gradvist fortage sig.

Mødesteder

Først registreres din ankomst i Hudsygdomme, klinik 1 Gentofte Hospitalsvej 15, st.

Derefter foregår testen i Kontaktallergi, klinik 1 Gentofte Hospitalsvej 15, 2. sal

Spørgsmål og afbud

Hvis du har spørgsmål eller vil aflyse eller ændre en tid, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Redaktør