Lægemiddelallergi

Lægemiddelallergi viser sig ofte som udslæt på huden, med eller uden kløe, og kan undersøges med blodprøve og hudtest.

Hvad er lægemiddelallergi?

Lægemiddelallergi er en unormal reaktion, som skyldes, at kroppens immunsystem reagerer uhensigtsmæssigt på et lægemiddel. Reaktionen kan komme under eller lige efter en behandling.

Allergiske reaktioner skyldes ikke overdosering.

Hvorfor opstår lægemiddelallergi?

Man ved ikke, hvorfor en person udvikler allergi over for et lægemiddel.

Personer med allergi over for andre ting som pollen, dyrehår, støvmider eller fødevarer har ikke en øget risiko for at reagere allergisk over for lægemidler.

Symptomer på lægemiddelallergi

Udslæt på huden, med eller uden kløe, er langt det hyppigste tegn på lægemiddelallergi. Oftest kommer det efter få dages behandling, men kan i visse tilfælde opstå, når behandlingen har varet i 1-2 uger.

Af og til ses nældefeber med stærkt kløende, let hævede plamager, der kommer og går. I starten kan de ligne myggestik. Lidt sjældnere kan der komme hævelser - ofte omkring mund eller øjne. Både nældefeber og hævelser kan være første tegn på en mere alvorlig allergireaktion.

Feber, smerter i led og muskler og symptomer fra andre organer kan (mindre hyppigt) skyldes lægemiddelallergi.

Den alvorligste, allergiske reaktion er anafylaktisk (allergisk) shock, som kun ses yderst sjældent. Det kan opstå fra få sekunder til timer efter indtag af et lægemiddel. Symptomerne varierer fra lette gener (hudkløe, udslæt) til mere alvorlige (nældefeber, hævelser, vejrtrækningsbesvær, utilpashed, svimmelhed, voldsom opkastning) til de mest alvorlige reaktioner med besvimelser og hævelser i halsen og svære vejrtrækningsproblemer.

Hvor hyppig er lægemiddelallergi?

Allergiske reaktioner over for lægemidler optræder ved omkring 1-2 % af alle behandlinger. Langt de fleste allergiske reaktioner er milde og uden større betydning for personen. Alvorlige allergiske reaktioner over for lægemidler er sjældne.

Hvem skal undersøges for lægemiddelallergi?

Undersøgelse bliver tilbudt personer, hvor der har været mistanke om en allergisk reaktion over for et lægemiddel, og der er stor sandsynlighed for, at behandling med lægemidlet kan blive nødvendig i fremtiden.

Der kan være både en økonomisk og samfundsmæssig gevinst ved at få afkræftet en lægemiddelallergi. Fx er penicillin et billigere og bedre antibiotikum, som giver færre resistente bakterier, end mange af de alternativer, som gives ved mistanke om penicillinallergi.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det vigtigste ved mistanke om lægemiddelallergi er at få klarlagt symptomerne, disses tidsmæssige forhold og hvilke lægemidler (også kosttilskud eller naturlægemidler), der blev givet samtidig. Det er også vigtigt at vide hvilke andre lægemidler, der er tålt eller har givet problemer.

Der vil ofte blive taget en blodprøve, som undersøges for allergiantistoffer mod det mistænkte lægemiddel. Er prøven negativ, udelukker det ikke helt allergi. Dels kan en allergireaktion af og til skyldes et af de mange stoffer som lægemidlet nedbrydes til i kroppen, men ikke lægemidlet selv. Dels vil en prøve blive negativ, hvis der er gået mange år efter reaktionen.

I nogle tilfælde vurderer lægen, at hudtestning skal foretages inden yderligere testning.

Er resultaterne af blodprøver og evt. hudtest negative, vil risikoen for en allergisk reaktion være lille, men kun en provokation kan helt sikkert afklare dette.

Provokation

Ved en provokation får man det mistænkte lægemiddel som indsprøjtning, mikstur eller tablet for at se, om der kommer allergiske symptomer. Allergi overfor lægemidlet genfindes kun hos ca. 10% af patienter, hvor allergi mistænkes.

I de fleste tilfælde består provokationen af en enkelt dosis af medicinen, i den dosis, der svarer til normal behandling, efterfulgt af to timers observation. Hvis lægen skønner, at der har været tale om en mere alvorlig reaktion, kan provokationen starte med en fortyndet opløsning af lægemidlet. Ved evt. allergi vil den fortyndede opløsning give mildere symptomer end en fuld dosis.

Provokationen fortsætter med 30-60 minutters interval, oftest med i alt 3 doser, som hver gang er 10 gange stærkere, op til den dosis, der svarer til en normal behandling.

Hvis der opstår allergiske symptomer, afbrydes provokationen naturligvis, og symptomerne behandles.

Uanset antal doser skal man blive i ambulatoriet i 2 timer til observation efter sidste dosis. Hvis der ikke kommer en reaktion indenfor de 2 timer, fortsættes behandlingen med medicinen derhjemme i 3-10 dage for at undersøge, om der kommer en forsinket reaktion. Forsinkede reaktioner omfatter i reglen kun hudsymptomer som udslæt og kløe.

Medicin skal stoppes før provokation

Du må ikke bruge antihistamintabletter (allergipiller) 5 dage før undersøgelsen, fordi det kan sløre eventuelle reaktioner.

Graviditet

Provokation foretages, af hensyn til sikkerheden, i reglen ikke hos gravide. Af praktiske årsager må man ikke medbringe mindreårige børn, med mindre man er ledsaget af en anden voksen.

Er provokationer farlige?

Provokationer indebærer altid en lille risiko for en allergisk reaktion. Derfor udføres alle provokationer med stor forsigtighed og under observation af kyndigt personale. I nogle tilfælde vil den, der skal provokeres, få anlagt et drop, som kan bruges både til selve provokationen og til akut behandling af en evt. reaktion.

Der udføres dagligt 10-15 lægemiddel-provokationer, som beskrevet ovenfor. Vi har således stor erfaring og har aldrig oplevet allergiske reaktioner, som vi ikke har kunnet behandle umiddelbart.

Afbud

Hvis du bliver syg eller forhindret i at møde til provokation af anden årsag, bedes du ringe og melde afbud så tidligt som muligt, da vi så har mulighed for at bruge tiden til en anden.

Hvis du har været syg for nyligt, er i behandling med antibiotika, eller er ved at blive syg, bedes du kontakte afdelingen mhp., om provokationen skal gennemføres eller evt. udskydes.

Hvor kan jeg læse mere?

www.allergileksikon.dk

Redaktør