Du er blevet behandlet for kuskefingre (også kaldet dupuytrens kontraktur).
Du skal nu i gang med at genoptræne din finger. I denne pjece kan du læse om, hvordan du skal bruge hånden, og hvilke øvelser du skal lave. Ergoterapeuten vil vejlede dig i de forskellige øvelser.
Brug hånden i det daglige
Du skal bruge hånden til dine almindelige daglige gøremål f.eks. påklædning og spisning.
Behandling af sår og ar
Hvis du har sår og plaster på, skal du sørge for at holde området omkring såret rent, og ikke røre ved snavsede ting.Det er normalt, at det væsker eller bløder lidt fra såret, når du træner eller bruger hånden i det daglige.
Du skal massere omkring såret med uparfumeret creme. Du skal massere arret, når sårskorperne er faldet af. Massagen er med til at blødgøre arret, så det heler pænere og bliver mere smidigt.
Træningsprogram
Din finger har ikke været strakt i lang tid og vil gerne søge tilbage til den stilling, den sad i før behandlingen. Det er derfor vigtigt, at du træner din finger for at bedre bevægelighed og blødgøre arret. Jo bedre bevægelighed du får, jo nemmere får du ved at udføre dine daglige gøremål.
Smerter under træningen
Du kan forvente, at du får nogen smerter under træningen. Hvis du har mange eller konstante smerter skal du kontakte klinikken.
Du skal udføre øvelserne 3-5 gange dagligt. Hver øvelse skal gentages 10-15 gange.
Opvarmning
Inden du går i gang med træningsprogrammet kan du varme op med en pumpeøvelse for at blødgøre vævet.
- Knyt og stræk fingrene i et jævnt tempo.
- Hvis hånden bliver træt, skal du holde en lille pause.
Udfør pumpeøvelser i 10 min.
Øvelse 6
- Tag fat om fingeren på yderstykket/mellemstykket.
- Pres fingeren, så den strækker mest muligt.
OBS. Vær opmærksom på ikke at overstrække i grund- og yderled.