Du skal have lavet en CT-skanning (Computer Tomografi-skanning) af hovedet. CT-skanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver detaljerede billeder af kroppens organer, knogler, blodkar og væv.
Skanningen kan bruges til at vurdere, om der er sygdom eller forandringer i hjernen, ansigtsskelettet, øjenhuler, bihuler eller det indre øre.
Undersøgelsen varer 10-15 minutter, men det er en god idé at afsætte 1-1½ time, da der kan opstå ventetid.