Du skal have lavet en CT-skanning (Computer Tomografi-skanning) af hovedet. CT-skanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver detaljerede billeder af kroppen. Vi bruger kontraststof for at gøre forskellen mellem væv og blodkar tydeligere.
Skanningen kan bruges til at vurdere, om der er sygdom eller forandringer i hjernen, ansigtets skelet, øjenhuler, bihuler eller det indre øre.
Undersøgelsen varer 20-30 minutter, men det er en god idé at afsætte 1-1½ time, da der kan opstå ventetid.