Hånden, efter operation i

Oversigt over øvelser, der kan laves efter operation i hånden.

De første døgn efter operationen

Du skal holde den nyopererede hånd over hjertehøjde, dvs. i skulderhøjde, de første døgn efter operationen. 

Om natten skal hånden gerne ligge på nogle puder.

Du må kun anvende slyngen den første dag.

Undgå stivhed og hævelse

Det er vigtigt at bevæge leddene, i det omfang de ikke er dækket af gips. 

Hvis du har fået opereret sener, må de fingre, der er dækket af gips eller bandage, ikke bevæges, medmindre du får specielle instrukser om det.

Smerter

Det er normalt at have smerter i en nyopereret hånd. Du afhjælper smerterne ved at holde hånden højt. Derudover får du ordineret smertestillende medicin inden udskrivelsen. 

Forbinding skal holdes tør

Ved vask og bad skal du pakke armen ind i plastpose, så forbindingen ikke bliver fugtig eller våd. 

Bilkørsel

Du må ikke køre bil, før hånden kan bruges normalt.

Vær opmærksom

Hvis du oplever tiltagende smerter eller forbindingen bliver voldsomt gennemsivet af blod, skal du kontakte os. 

Øvelser for fingre

Du skal lave øvelserne hver halve time:

En illustration af en øvelse for fingrene .
  • Løft armen op over hovedet, gerne med strakt albue.
  • Stræk fingrene ud, langsomt og sejt, spred samtidig fingrene. 
  • Knyt fingrene grundigt igennem, forsøg at bøje fingrene så tæt på forbindingen som muligt.
  • Afslut fingerøvelserne med følgende øvelser for skulderen.

Øvelser for skuldre

En illustration af en øvelse for skuldrene.
  • Løft armene helt op over hovedet.
  • Løft skuldrene højt op og slap af.
En illustration af en øvelse for skuldre.
  • Sæt hænderne om i lænden.
  • Sæt hænderne i nakken.
Redaktør