Her finder du eksempler på gode mellemmåltider, der ikke fylder meget i maven, men som giver energi/kalorier og protein. Vi anbefaler, at du serverer måltiderne i små portioner, for ikke at blive mæt ved synet.
Mellemmåltider
Sødt
- Småkager / chokoladekiks / kransekage
- Kage / wienerbrød / flødeskumskage / skærekage
- Frugttærte med cremefraiche eller flødeskum
- Chokolade / konfekt / marcipanbrød
- Kiks med smør og honning / marmelade
- Franskbrød med smør og Nutella
- Sødmælksyoghurt med frugt
- Frugtkvark (børnedessert f.eks. ”Danone”)
- Budding / fløderand / mousse / fromage
- Ris á la mande evt. med kirsebærsovs
- Flødeis / flødeispind / softice / vaffelis
- Koldskål m/kammerjunkere (tilsæt evt. piskefløde / Skyr)
- Pandekage med is / æbleskiver med marmelade
- Frugtgrød med piskefløde
- Henkogt frugt med flødeskum / råcreme / flødeis
- Rosiner og tørret frugt / müslibar.
Syrligt
- Citronfromage
- Kærnemælkssuppe
- Sorbetis (f.eks. fra ”Ryå Is”)
- Kvark / Skyr med frugt
- Franskbrød med smør og appelsinmarmelade
- Franskbrød med smør, leverpostej og asie.
Salt
- Kiks (f.eks. TUC / Digestive) med smør og brieost / gorgonzola / pålæg
- Chips med dip af cremefraiche 38 %
- Peanuts / pistacienødder
- Cocktailpølse evt. svøbt i bacon (stegt i ovn)
- Tørrede svesker svøbt i bacon (stegt i ovn)
- Middagsrester f.eks. kyllingelår / frikadelle
- Ostehaps / ostetern / små smøreoste
- Legeret suppe tilsat piskefløde og/eller revet ost
- Pommes frites med remoulade / mayonnaise
- Franskbrød med smør og pålæg f.eks. røget laks, rejer med mayonnaise
- Croissant med pålægssalat f.eks. hønsesalat
- Sandwich med smør og pålægssalat
- ”Tapas”-tallerken: f.eks. med pølse, paté, oliven.
Neutralt
- Avocado med cremefraiche 38 % og rejer
- Rejecocktail med dressing
- ”Snack” f.eks. nødder, mandler, pinje- og græskarkerner samt tørret frugt blandet i en skål
- Ymer / Cultura / A38 med ymerdrys
- Risengrød med smør og kanelsukker
- Omelet evt. med fyld
- Tartelet med fyld
- Franskbrød med smør og flødeost
- Kiks med smør og flødeost (f.eks. Digestive)
- Gratin (evt. fra frost)
- Havregrød med smør og sukker
- Øllebrød med piskefløde
OBS: Mange af produkterne kan købes færdiglavet. Hvis du ikke kan overkomme at spise mellemmåltider, er det vigtigt, at du i stedet får energi/kalorier og protein fra drikkevarer.
Drikkevarer
Energi – og proteinrige
- Sødmælk
- Koldskål (tilsæt evt. piskefløde)
- Milkshake / smoothies (tilsæt evt. piskefløde)
- Drikkeyoghurt (tilsæt evt. piskefløde)
- Kakao med flødeskum eller flødeis
- Café latte / café au lait - med sødmælk
- Hjemmelavede proteindrikke / ”Protino” (fra Arla)
- Kommercielle tilskudsdrikke, f.eks. Nutridrink, Fresubin drink og Resource
Energirige
- Æblemost / appelsinjuice / grønsagsjuice
- Sodavand med sukker eller tonicvand
- Saftevand med sukker
- Ice-tea
- Pilsner / porter / hvidtøl / maltøl
- Vin / cider
- Irish coffee / gløgg
- ”Drinks” f.eks. vodka med juice, gin med tonic
- Spiritus f.eks. whisky, cognac, snaps
- Hedvin f.eks. bailey, portvin, sherry.
Uden energi
- Vand / danskvand
- The / kaffe
- Bouillon
- Light sodavand / light saftevand
Opskrifter på hjemmelavede drikke
Koldskål
1½ dl kærnemælk
1½ dl ymer
½ dl piskefløde
1 æggeblomme (pasteuriseret)
5 tsk. sukker
Vaniljesukker og citronsaft efter smag
Æggeblomme, sukker og vanilje piskes sammen.
Kærnemælk, ymer og piskefløde og evt. blendet frugt tilsættes.
Frisk frugtdrik
1 dl friske eller frosne bær (kog frosne bær minimum 1 minut)
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
½ dl piskefløde
1 spsk. sukker
2 spsk. kvark 1 % / Skyr
Mos eller blend bærene.Tilsæt de øvrige ingredienser og blend alle ingredienser med en stavblender eller håndmixer.
Kold mokkadrik
2 spsk. Kvark 1% / Skyr
1 tsk. pulverkaffe/Instant kaffe
1 dl kakaomælk
1 dl sødmælk
1 spsk. sukker
Kvark, sukker og pulverkaffe piskes til det hele er opløst. Herefter tilsættes mælken.
Links til opskrifter og produkter
- www.cancer.dk :
Opskrifter og information til småt spisende. - www.madogals.dk
ALS-foreningen. Tygge- og synkevenlige opskrifter. - www.kraeft.kk.dk
Kogebog: ”Synk Let” – Mad til dig med synkebesvær. - www.arla.dk/opskrifter
Opskrifter fra de gamle kogebøger fra Karolines Køkken. - www.ryaais.dk
Åbybro Mejeri. Energitæt is kan bestilles ved "Mediq Danmark" og "Simonsen og Weel". - www.skeeis.dk
Skeeis Ismejeri. Proteinrig is, fås på grøn ernæringsrecept. - www.adosan.dk
Adosan Chokolade (håndlavet kvalitetschokolade 60% med højt proteinindhold), Adosan protein/energitilskud.