Du skal genoptræne
Når du har fået skinnen af, skal du begynde at træne fingeren, så du hurtigere får styrken og bevægeligheden tilbage.
Tal med din egen læge om, hvornår du må begynde at strække og bøje fingeren. Du skal træne mindst 4 gange om dagen og lave hver øvelse cirka 20 gange. Træningen må godt give lette smerter, men fingeren må ikke hæve. Planlæg din træning, så du er så godt smertedækket som muligt, mens du træner. Hvis du får ondt, mens du træner, skal du holde 30 minutters pause og derefter fortsætte dine øvelser.