Bedøvelse

Inden bedøvelsen kan du tale med en anæstesilæge.Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at stille dem.

Kort om bedøvelse

Du skal bedøves i forbindelse med en operation, behandling eller undersøgelse. Bedøvelse kaldes også for anæstesi eller narkose. Der findes 3 typer bedøvelse:

  • Fuld bedøvelse
  • Nerveblokade
  • Rygbedøvelse.

Inden bedøvelsen bliver du tilbudt at tale med en anæstesilæge. Lægen spørger til dit helbred og din sygehistorie. Du bliver også spurgt til dit forbrug af medicin, naturmedicin eller kosttilskud, da der kan være typer, du skal holde pause med. Tag derfor din medicinliste med til samtalen. Sammen beslutter I, hvilken bedøvelse der passer bedst til dig og til den operation, du skal have foretaget. Lægen besvarer meget gerne dine spørgsmål om bedøvelse.

Nogle gange taler man først med anæstesilægen på selve operationsstuen. Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at bede om en samtale med anæstesilægen på forhånd.

Typer af bedøvelse

Fuld bedøvelse (narkose)

Ved fuld bedøvelse får du sovemedicin og smertestillende medicin, så du sover dybt og er fri for smerter. Du får medicinen gennem et drop i hånden eller armen. Når du er faldet i søvn, sørger vi for, at din vejrtrækning foregår uhindret. Vi lægger eventuelt et plastikrør ned i dit luftrør for at sikre din vejrtrækning. Ved nogle typer operation får man lagt et kateter i ryggen, inden man bliver bedøvet. Kateteret kan bruges til smertebehandling både under og efter operationen.

Nerveblokade (regional bedøvelse)

En nerveblokade bruges til at bedøve et mindre område af kroppen fx en arm eller en fod. Ved en nerveblokade sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind omkring nerven med en ganske tynd nål. Bedøvelsen gør dig smertefri under operationen og virker smertelindrende op til et døgn efter. Du er vågen under operationen og kan mærke berøring og tryk.

Rygbedøvelse (spinalbedøvelse)

Rygbedøvelse bruges til at bedøve underkroppen eller benene. Ved en rygbedøvelse sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind gennem en ganske tynd nål i ryggen (spinalrummet), mens du sidder eller ligger på siden og krummer ryggen. Det er som regel hurtigt og nemt at lægge nålen ind, men hvis du ønsker det, kan du få lidt beroligende medicin imens. Du er vågen ved rygbedøvelse, men vi kan også kombinere bedøvelsen med, at du får en lille dosis sovemedicin, så du slumrer under operationen. I nogle tilfælde lader vi et smertekateter ligge i ryggen. Smertekateteret kan bruges til at give dig smertestillende behandling under og et par dage efter operationen.

Du kan få bivirkninger

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger er hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. Bivirkninger ved bedøvelsen kan være:

  • Ømhed i mund og hals: Hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen, kan du være øm i munden og halsen, når du vågner. Det er almindeligt og går over af sig selv
  • Kvalme: Nogle patienter får kvalme og kaster op efter bedøvelsen. Hvis du har brug for det, kan vi give dig medicin mod kvalmen.
  • Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
  • Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at lade vandet, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig. 
  • Hukommelsesbesvær: Specielt ældre patienter kan opleve en svækket hukommelse lige efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage eller uger. 
  • Hovedpine: Rygbedøvelse kan i sjældne tilfælde give hovedpine. Den kommer, når du rejser dig op og forsvinder igen, når du lægger dig ned. Den er helt ufarlig, men kræver behandling, da den ellers er længere tid om at forsvinde. Du skal kontakte os, hvis du får hovedpine, når du kommer hjem.
  • Nerveskade: Ved nerveblokade kan en nerve i sjældne tilfælde tage skade. Hvis du efter 3-4 uger stadig oplever føleforstyrrelser, nedsat styrke i musklerne eller smerter omkring nerven, skal du kontakte den afdeling, der stod for din operation. Kun ekstremt sjældent er nerveskaden permanent.
  • Tandskade: Hvis du i forvejen har løse eller skrøbelige tænder, er der en lille risiko for, at dine tænder kan tage skade ved fuld bedøvelse. Det kan ske, hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen.
  • Blodansamling eller betændelse i ryggen: I ekstremt sjældne tilfælde kan man få en blodansamling eller betændelse i ryggen i forbindelse med en rygbedøvelse. Den skal behandles meget hurtigt. Kontakt derfor straks Akuttelefonen 1813, hvis du pludselig får føleforstyrrelser i benene, pludselig får problemer med at lade vandet eller pludselig får stærke smerter, der hvor du er blevet stukket. Fortæl Akuttelefonen, at du har fået en rygbedøvelse.

Få mere viden

Få mere viden om bedøvelse på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’Bedøvelse, oversigt’.

Redaktør