Gå til hovedindhold

​​​​​​

Pludselige smerter - ben og fødder

​Pludselige smerter i ben og fødder uden en åbenlys skade kan skyldes mange ting. Ofte er smerterne harmløse og kan skyldes muskelspændinger eller overbelastning.

​​​Gode råd

  • Hvile og aflastning
    • Undgå aktiviteter, der forværrer smerterne.
    • Hold benet eller foden hævet for at reducere hævelse.
  • Kuldebehandling
    • Anvend en ispose eller en pose frosne ærter indpakket i et klæde på det smertefulde område i 15-20 minutter flere gange om dagen.
  • Kompression
    • Brug en elastisk bandage for at mindske hævelse og støtte området.
  • Smertestillende medicin
    • Tag håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen efter anvisning.
  • Strækøvelser
    • Lette strækøvelser kan hjælpe ved muskelspændinger, men undgå smertefulde bevægelser.​


Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:

  • Har smerter, der ikke bedres efter flere dages egenomsorg.
  • Har smerter, der påvirker din daglige funktion.
  • får hævelse i ben eller fod uden tegn på infektion.
  • Oplever let nedsat bevægelighed.
  • Har en knæ- eller hofteprotese og oplever nye smerter.
  • Får hævelse med rødme, varme samt tegn på infektion eller betændelse i et led. 
  • Har smerter ved led med feber. 

Ring til Akuttelefonen 1813, hvis du:

  • Får pludselige smerter i læg eller lår med hævelse og spænding i en muskel. 
  • Pludselig oplever nedsat bevægelighed i foden eller benet.                                
  • Oplever følelsesløshed eller kulde i benet eller foden. 

Bestil et opkald fra 1813 her. 

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​

Ring 1-1-2 med det samme, hvis du: 

  • Får intens, pludselig indsættende smerte i benet med bleg eller blålig hudfarve.
  • Oplever tab af følesans eller af evnen til at bevæge benet. ​​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden