Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Albue

​Albueskader er hyppige og skyldes ofte fald.  På børn under tre år kan albuen desuden gå af led ved et kraftigt ryk i armen. Se her, hvad du skal være opmærksom på. 

Gode råd

Kontakt Akuttelefonen 1813, hvis du:

  • Har et mindre barn, som ikke vil bruge arm efter fald eller et ryk.
  • Har tydelig fejlstilling (unaturlig position) af albueleddet og kraftige smerter.
  • Har betydeligt nedsat funktion, umiddelbart efter du er kommet til skade.
  • Får kraftig og hurtig hævelse kort efter tilskadekomst.

Bestil et opkald fra 1813 her. 

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​

Mere​​ om albueskader

Albuen har to væsentlige bevægelser: Bukke-strække og rotation af din hånd (så håndfladen kan pege imod jorden og op i luften). Hvis der er sket betydelig skade (herunder knoglebrud) i din albue, så vil du umiddelbart efter skaden ikke kunne udføre én eller begge bevægelser. Kan du umiddelbart efter skaden bevæge albuen næsten normalt og med mild/let smerte, så er det et godt tegn, som taler imod betydelig albueskade.​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden