Hvis du er blevet bidt af en hugorm, bør du have tilsyn af en læge og observeres i 6-8 timer. Ring derfor til din egen læge mellem kl. 8 og 16 eller til Akuttelefonen 1813 uden for lægens åbningstid, hvis du har fået et bid fra en hugorm.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.
Ring 1-1-2, hvis du:- Får hurtig og voldsom hævelse, eller hvis du får kvalme, bliver svimmel eller ved besvimelse.
- Har åndedrætsbesvær, kraftige smerter eller oplever forvirring.
- Er blevet bidt i hovedet, halsen eller på overkroppen.