Gå til hovedindhold

Socialrådgiver


​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Læs her om, hvordan du kan få hjælp af en socialrådgiver.​​

​​​​​​​​​​​

Socialrådgivere er tilknyttet særlige specialer

Der er forskellige ordninger for socialrådgivere på regionens hospitaler. Ofte er en socialrådgiver tilknyttet til særlige specialer så som kræft, psykiatri, børn, seksuelle overgreb m.m.

Spørg derfor lægen eller sygeplejersken, hvor du er indlagt, om dine muligheder for at blive henvist til en socialrådgiver, hvis du har behov for det.

Hvad kan en socialrådgiver hjælpe med?

En socialrådgiver har indsigt i det sociale område, fx junglen af paragraffer og hele det kommunale system og dets muligheder.

Det kan være hjælp i forbindelse med:

  • sygemelding

  • sygedagpenge

  • tabt arbejdsfortjeneste

  • kontanthjælp

  • betaling af udgifter

  • dækning af merudgifter i forbindelse med sygdomsforløbet

  • arbejdsforhold

  • plejeorlov

  • støtte i og udenfor hjemmet

  • hjælpemidler

  • afklaring af forsikring

  • kritisk sygdom

  • testamente

  • værgefunktion

  • sociale tilbud

  • relevante patientorganisationer.​

Vent ikke med kontakt 

Har du problemer, som en socialrådgiver kan være med til at løse, er det vigtigt, at du får kontakt til en socialrådgiver så hurtigt som muligt. Det skyldes, at ansøgningstidspunktet er afgørende for, hvornår en eventuel hjælp kan bevilges fra. 

Hvis du har brug for socialrådgiverhjælp, men der ikke er tilknyttet en, hvor du behandles, kan du kontakte din kommune. 

Vær klar over inden du ringer op, hvad det er, du skal have hjælp til. På den måde sikrer du, at du med det samme bliver stillet om til den rigtige medarbejder.

Din kommune beslutter hvilken hjælp, du kan få

Selvom du får hjælp af hospitalets socialrådgiver, vil det altid være din kommune, der beslutter, hvilken hjælp du kan få. Du skal også være opmærksom på, at ydelser og tilbud kan variere fra kommune til kommune.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden