- Den 14. maj holdt vi rejsegilde, og der mødte
mange mennesker op. Håndmadderne var hurtigt væk, men der var dog rigeligt med
våde varer. Dagen derpå den 15. maj startede vi med patienter." Året er
1971 og vi er med tilbage til dengang – for 50 år siden – da sygeplejerske
Lilian Hansen og resten af sygeplejepersonalet startede Intensiv Terapi
Afdeling 303 op.
Lilian Hansen, der
nåede at være 44 år som sygeplejerske på Intensivafsnittet, og i dag er gået på
pension, husker stadig de første dage ganske tydeligt:
- Den 15. maj
var en fredag, så vi havde travlt med at planlægge for weekenden, og hvordan
den skulle forløbe. Lige da vi var mødt lørdag den 16. kom der en patient fra
skadestuen med hjertestop. Patienten var dårlig og skulle respiratorbehandles,
så vores nøje tilrettelagte arbejdsprogram gik af fløjten, men patienten
overlevede.
Fra
bed-side oplæring til specialuddannelse
50 år, er der som
bekendt gået siden, og meget har ændret sig gennem årene, hvor
afdelingen har gennemgået en stor udvikling.
- Vi har skulle
opbygge afdelingen til at kunne passe så mange hjertekirurgiske patienter som
muligt, vi har udvidet og bygget om af flere omgange samt skabt flere
intensivpladser, fortæller afdelingssygeplejerske Britta Jepsen, som selv har
været en del af afdelingen i 27 år.
- Derudover har
vi også uddannet rigtig mange sygeplejersker i intensiv sygepleje, så vi hele
tiden kunne håndtere og passe patienterne på et højt fagligt niveau.
Tilbage i 1971, da
Lilian Hansen begyndte på det nyoprettede afsnit, var der bed-side
oplæring, men siden midt 90'erne, hvor der kom en specialuddannelse for
sygeplejersker i intensiv sygepleje, er alle nyansatte sygeplejersker startet i
uddannelsesstillinger og alle allerede ansatte blev opkvalificeret via
suppleringskurser.
Særlige
udviklingstiltag
Spørger man Britta
Jepsen, er der, i løbet af de sidste 25 år, flere tiltag, der står frem på
afdelingen:
- Jeg vil
fremhæve vores Mobilt-Akut-Team, som blev oprettet i 2007. En daværende
overlæge havde været på studiebesøg i USA og set det. Gentofte hospital var
blandt nogle af de første til at oprette MAT, som i dag findes på mange danske
hospitaler.
MAT, som består af
en specialuddannet intensiv sygeplejerske og intensiv læge, bliver kaldt til
hospitalets dårligste patienter og i samarbejde med afsnittes personale,
hjælper de patienten og lægger en plan for det videre forløb.
- Jeg vil også
fremhæve vores Follow-up-samtaler. Inspireret af forskning, konferencer og
studiebesøg etablerede vi i 2009 disse samtaler, hvor et lille team af
sygeplejersker afholder opfølgende samtaler med patienter, som har været
indlagt i mere end 48 timer. Indlæggelse på en intensivafdeling kan være
traumatisk for patienten, så samtalerne har stor betydning for patienten og de
pårørende i bearbejdelsen af deres oplevelser under opholdet på intensiv.
Stærkt
sammenhold – "vi har hinandens ryg"
Når Lilian Hansen
tænker tilbage på de mange år på afdelingen, fortæller hun om et helt særligt
kollegialt sammenhold:
- Når vi fik de
meget dårlige patienter, så skulle det gå stærkt, og så skulle man kunne stole
på sine kolleger – og det kunne man. Det bar mig. Så det sociale sammenhold og
den ekstraordinære sygepleje står frem som noget særligt og kendetegner mine år
på afdelingen.
Det kan Britta
Jepsen sagtens genkende:
- Intensivafsnittet
er kendetegnet ved, at vi har rigtig syge patienter, som kræver meget
observation og overvågning samt ikke mindst både grundlæggende og meget
kompleks, intensiv sygepleje. Det er helt essentielt, at vi er der for
hinanden, så vi kan være der for patienterne. Vi har hinandens ryg.
Pga. corona bliver
det desværre ikke til den store fest i denne omgang. Håndmadderne og de våde
varer er skiftet ud med morgenmad i stedet – afsnits vis – og så håber
personalet på, at det bliver muligt at holde en stor fest til efteråret.