Internationalt Røde Kors har siden 1920 hvert andet år uddelt Florence Nightingale-medaljer til sygeplejersker som har ”Udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder eller pionerarbejde inden for offentlig sundhed”. I år er tre danske sygeplejersker fundet værdige til at modtage medaljen, og en af dem er Nete Wrona Olsen fra Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

Det er vicedirektør Birgitte Rav Degenkolv og ledende oversygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling Kirsten Eskebjerg, der har indstillet Nete til medaljen. I indstillingen skriver de, at Nete ”de sidste 13 år ydet en exceptionel indsats overfor udsatte og svage borgere i hele hovedstadsregionen. Nete er pioner, og den eneste indenfor tuberkulosebehandlingen i Danmark, der udøver aktiv smitteopsporing i det offentlige sundhedsarbejde.

Den aktive smitteopsporing indebærer, at Nete cykler rundt til steder som f.eks. Sundholm, Mændenes hjem, Christiania, Grønlænderhjemmet m.fl. og indhenter spytprøver, som evt. smittede patienter kan opspores. Derudover formår hun at skabe forståelse hos den enkelte patient, så behandlingen kan blive iværksat.
Medaljerne overrækkes af formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, ved et arrangement i eftermiddag (torsdag den 20. juni) hos Dansk Røde Kors.
Pressemeddelelsen fra Røde Kors kan ses her.