Gunnar Gislason er i forvejen klinisk professor i kardiologi ved Københavns Universitet, og udnævnelsen ved Syddansk Universitet må derfor siges at være endnu en flot anerkendelse af hans arbejde.
”Udnævnelsen til adjungeret professor er en ære både for mig og for Gentofte Hospital, og det åbner nye muligheder for endnu tættere samarbejde mellem Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital og Dansk Hjerteregister samt Statens Institut for Folkesundhed, der begge ligger i tilknytning til Syddansk Universitet”, siger Gunnar Gislason.
Forskningsaktiv afdeling
Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital er et meget dynamisk forskningsmiljø, der tiltrækker mange unge talentfulde forskere. I øjeblikket har afdelingen over 20 ph.d.-studerende, hvoraf Gunnar Gislason selv vejleder de 12.
Afdelingen er særligt stærk i forhold til registerforskning og formår at skabe resultater, der vækker stor international opsigt. De seneste år har det især været inden for forskning i blodfortyndende behandling, forskning i hjertestop og forskning bivirkninger ved gigtmedicin.
Læs mere:
Syddansk Universitet:
Adjungeret professor i hjertesygdomDagens Medicin:
Ny professor i hjertesygdommes epidiomologi og behandling