DR sætter fokus på patientinddragelse på Gentofte Hospital

DR sætter fokus på mangelfuld kommunikation på sygehuset. Overlæge Claus Munk Jensen er i studiet for at tale om bedre patientinddragelse.
En ny undersøgelse viser, at hver fjerde patient oplever, at kommunikationen med personalet på sygehuset er mangelfuld. Patienterne forstår ikke, hvad der bliver sagt, og føler sig overhørt, når de stiller spørgsmål. I værste fald fører den dårlige kommunikation til fejlbehandlinger.

200 af sundhedsvæsenets nøgleaktører er i dag samlet for at drøfte, hvordan dialogen mellem patienter og personale kan blive bedre.

Ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Claus Munk Jensen, deltager i høringen med et indlæg om, hvordan større patientinddragelse kan skabe bedre resultater.

Dagens høring "Patienten som partner - fra vilje til handling" er arrangeret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, TrygFonden og Mandag Morgen. Se programmet her.

Mandag Morgen har som optakt til høringen udarbejdet rapporten "Patienternes nye rejse". Find rapporten her.
Redaktør