- Vi ved, det er vigtigt at sænke det "lede" LDL-kolesterol med medicin for at forebygge hjertekarsygdomme. Men forskning viser, at andre kolesterolbærende partikler, kaldet restpartikel kolesterol, også bidrager til hjertekarsygdom, fortæller hun og fortsætter.
- På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor stort et forebyggelsespotentiale aggressiv sænkning af restpartikel kolesterol har. I mit projekt har jeg udviklet et værktøj, der estimerer dette, og resultaterne peger på, at forebyggelsespotentialet kan være betydeligt. Det er et vigtigt fund, især fordi der er ny medicin under udvikling, som specifikt retter sig mod forhøjet restpartikel kolesterol.
- Jeg synes, det er spændende at forske i forebyggelse af hjertekarsygdom, fordi næsten alle kender nogen, der lider af åreforkalkning og hjertekarsygdom. Det er den mest almindelige dødsårsag i verden, så nye forskningsresultater kan få stor betydning for mange mennesker. For mig er det også vigtigt, at min forskning har en direkte værdi i behandlingen af patienter.
Karen er en af de forskere, der præsenterer deres studier ved årets Forskningens Dag den 5. november.