​Når man møder Vania, er man ikke i tvivl om, at der brænder en ild i hende, når det gælder retfærdighed. Ikke mindst i arbejdet med børn og unge.

Det seneste år har hun vikarieret som børne- og ungesocialsygeplejerske i Afdeling for Børn og Unge, hvor hun, siden 2021, har været ansat i børnemodtagelsen. Samme år som hun blev færdiguddannet.

Men selvom hun med fire yngre søskende med egne ord nok har fungeret lidt som en mini-mor siden teenageårene, så var det aldrig en plan at blive sygeplejerske.

"I bagklogskabens lys så var der måske tegn på, at det var den vej jeg skulle gå. Men for mig er det vigtigste at have et job, hvor jeg kan være mest muligt mig selv", lyder det fra Vania de Morais Andersen.

​​Temperament og vedholdenhed​

Det var efter at have haft kontorarbejde i nogle år, at hun gik sygeplejevejen. Og her, at Vanias medstuderende bemærkede både temperament og vedholdenhed når hun mente, at noget ikke gik ordentlig for sig.

"Som én af dem bemærkede, så kunne jeg altid blive advokat, hvis ikke jeg blev sygeplejerske, for jeg kunne ikke slippe det, hvis jeg mente noget var uretfærdigt", smiler Vania.

Den tilgang har hun taget med ind i vikariatet som børne- og ungesocialsygeplejerske, der en funktion, som kun findes på HGH. Det er en brobyggende funktion, der skal hjælpe sårbare børn og unge, der er i mistrivsel.

​​Tænker ud over matriklen

"Arbejdet har gjort mig til en bedre sygeplejerske, men også et mere sårbart menneske. Jeg bliver oprigtigt ked af det når børn mistrives og bliver måske også for personligt involveret når en ung bliver uretfærdigt behandlet fx i systemet. Så kan jeg blive lidt skrap og meget vedholdende, og det kan selvfølgelig både være en svaghed og en fordel".

Nogle gange kræver opgaveløsningen lidt ekstra kreativitet, fx ved at køre ud til de unge, når der er behov for det.

"I denne rolle skal vi tænke ud over matriklen for at give de bedste muligheder for at hjælpe den unge. Det tiltaler mig", lyder det.

​Glødende royalist​

Og så er vi tilbage til det med ilden. For er der noget andet, der kan få øjnene til at gløde på en positiv måde, så er det – måske lidt overraskende – Kongehuset.

"Jeg er kæmpe royalist, og er meget fascineret af det fine traditionelle og hemmelighedsfulde ved Kongehuset. Så når jeg i slutningen af maj skal ud på asfalten sammen med tusindvis af andre til Royal Run, så kan jeg love dig for, at det ikke er på grund af min glæde ved løb", griner Vania de Morais Andersen.