Cristina Andersen ny ledende oversygeplejerske i Anæstesiologisk Afdeling, Herlev

​Cristina kommer fra Nordsjællands Hospital, hvor hun de seneste ti år har været ledende oversygeplejerske i Ortopædkirurgisk Afdeling.

Vent...


- Vi glæder os til samarbejdet med Cristina. Hun kommer med meget stor erfaring og gode resultater fra Nordsjællands Hospital, siger hospitalsdirektør Klaus Lunding.

Cristina forlader en veldrevet afdeling på Nordsjælland Hospital, hvor det er lykkes at etablere et godt arbejdsmiljø og balance i budgettet. Cristina har også arbejdet aktivt med brugerinddragelse i patientforløb og været med til at implementere fællesambulatoriet på Nordsjællands Hospital.

- Jeg arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed går hånd i hånd med det gode patientforløb med høj grad af medinddragelse både i forhold til medarbejdere og patienter og pårørende, siger Cristina og fremhæver, at hun ikke har nogle ledige stillinger i afdelingen og har arbejdet aktivt på rekruttering og fastholdelse.

Christina har tidligere i sin karriere også været afdelingssygeplejerske, souschef og udviklingssygeplejerske blandt andet på Apopleksiafsnittet, Hillerød Hospital og i forskellige afdelinger på Frederikssund Sygehus.

Cristina har taget flere lederkurser og netop ved at afslutte en Master i Ledelse- og Organisationspsykologi, RUC.

Privat bor Cristina i Hillerød med mand og to børn på 18 år og 12 år.

Cristina starter 1. juni 2019.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor