Morten Hougaard bliver ny ledende oversygeplejerske på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital

​Velkommen til Morten Hougaard, som tiltræder stillingen d. 1. april 2022. Morten Hougaard har en lang sygeplejekarriere bag sig og ledelseserfaring fra både privat og offentlig sektor. Senest har han været ledende oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus med et ledelsesansvar for mere end 700 medarbejdere 

Vent...

​Morten Hougaard er uddannet sygeplejerske og har en MBA i virksomhedsledelse fra Middlesex University of London.

Inden Morten Hougaard kom til Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, var han ansat som funktionschef for Radiologisk Afdeling Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, og før det virkede han som ledende oversygeplejerske på Mave Tarm og Karkirurgisk afdeling på Slagelses Sygehus. Karrieren tæller også en årrække som sygehusleder på Ærøsygehus samt ansættelse som klinikchef på skadestuen.nu, Danmarks første private skadestue.

Vicedirektør Lisbet Ravn er meget glad for at kunne byde Morten Hougaard velkommen til Herlev og Gentofte Hospital:

  -Morten har mangeårig erfaring inden for ledelse med fokus på at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for både medarbejdere, patienter og pårørende. Derudover kommer Morten med viden om og indsigt både i afdelingens specialer og i sammenhængende patientforløb, også på tværs af sektorer. Derfor ser jeg også rigtig meget frem til samarbejdet med Morten om drift og udvikling af Afdeling for Medicinske Sygdomme. Jeg er sikker på, at vi her står med et stærkt afdelingsledelsesteam, og jeg glæder mig også til at byde Morten velkommen i Hospitalsledelsen.

Morten Hougaard ser også frem til at starte:

 -Afdeling for Medicinske Sygdomme har en utrolig spændende profil skabt af den tidligere afdelingsledelse sammen med måde afsnitsledere og medarbejdere. Derfor er det også med en vis ydmyghed, jeg ser frem til arbejdet med at videreudvikle på det allerede gode fundament, der er skabt. Sundhedsvæsenet er i konstant forandring, større rekrutteringsudfordringer og flere komplekse udfordringer går hånd i hånd med en øget efterspørgsel på de ydelser, Afdeling for Medicinske Sygdomme tilbyder. Derfor er det vigtigt, at vi på en og samme tid er i stand til at omstille os til de nye krav samtidig med, at vi ikke giver køb på den faglighed og ekspertise, der også ligger i vores fag.

Men meget kort kan jeg sige, at jeg glæder mig.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor