Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Mad til indlagte patienter

Vi anser maden som en vigtig del af din behandling. Derfor har vi udviklet en ugemenu med masser af lækre retter. Se dem her.

​Ugens menu på Gentofte Hospital

Gentoftes Herligheder – Ugemenu
Ugedag
Måltid

Mad til indlagte patienter på Gentofte Hospital

Når du er indlagt på Gentofte Hospital, er maden en vigtig del af dit ophold og din behandling. Hospitalet er et elektivt hospital kendetegnet ved korte indlæggelsesforløb og en særlig atmosfære, hvilket danner rammen om vores madtilbud.

Gentofte Bakken – enkelt og velsmagende

Vi benytter madkonceptet ”Gentofte Bakken”. Som patient får du serveret en sammensat måltidsbakke, der indeholder det aktuelle hovedmåltid samt det næstkommende mellemmåltid i form af frugt, nødder eller kage.

Hver dag tilbyder vi to forskellige standardbakker, som du kan vælge imellem:

  • En klassisk bakke: En ret med kød, sammensat med fokus på genkendelighed og smag.
  • En planterig bakke: Et grønt måltid, der er tænkt som vores naturlige udgangspunkt

Eksempel: Klassisk bakke til venstre og planterig bakke til højre

Menuen skifter alle ugens dage, så du altid tilbydes variation.

Fokus på din appetit og ernæring

Alle vores måltider er sammensat med fokus på at skabe en god ernæringsmæssig balance, der understøtter din bedring. Vi lægger vægt på, at maden er appetitvækkende og genkendelig.

For at sikre, at du får den rette mængde mad, arbejder vi målrettet med portionsstørrelserne. Vores ambition er at ramme din appetit så præcist som muligt, så du får den energi, du har brug for, samtidig med at vi mindsker madspild.

Fakta om vores madproduktion

Ernæringsenheden er en del af Service og Logistik, som er hospitalets største afdeling med ca. 950 medarbejdere.

  • Vores paientkøkkener tilbereder dagligt hovedmåltider og mellemmåltider til omkring 1.000 patienter

  • Kantinerne tilbereder hver dag mad til 2.000 medarbejdere

  • Vi arbejder hver dag med udgangspunkt i at måltiddet er en del af behandlingen.

Hvis du har særlige behov for diætkost under din indlæggelse, tages der naturligvis højde for dette som en del af din pleje. Personalet på din afdeling står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dagens måltider.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden