Gå til hovedindhold

​​​​​​

Hospitalsdirektør Niels Würgler Hansen

​Her kan du læse om hospitalsdirektør Niels Würgler Hansen​, Herlev og Gentofte Hospital.

1. april 2024 satte Niels Würgler Hansen sig i direktørstolen på Herlev og Gentofte Hospital. 

Det brænder jeg for

Niels har fokus på, at kernen af ledelsesopgaven er det personlige lederskab og relationer mellem mennesker, hvor man via inddragelse og åbne beslutningsprocesser skaber stærke fællesskaber, der giver det bedste sundhedsvæsen for vores patienter.

"Det er et hospital, der rummer det hele – både det ak​utte og det planlagte. Man behandler og plejer borgere med de store folkesygdomme, men har også det meget specialiserede, som kun få fejler." 

"Samtidig har hospitalet et stort fokus på det tværsektorielle samarbejde og ikke mindst på forskning og innovation. Hospitalet har en unik mulighed for at sætte dagsordenen, afprøve nye løsninger og spille en særlig rolle som stort akuthospital, der rækker ud og tager ansvar for mere end sit eget," siger Niels Würgler Hansen.

Baggrund

Niels Würgler Hansen er uddannet cand. scient. pol. Senest har han haft en tilsvarende stilling på Sjællands Universitetshospital, og var før det i 4 år centerdirektør i Hjertecentret på Rigshospitalet. Derudover har han mangeårig erfaring fra bl.a. Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden