Der er behov for at blive bedre til at tale med mænd om sundhed
Mænd lever cirka 4 år kortere end kvinder, rammes i større grad af kronisk sygdom og dør oftere af stort set alle diagnoser. Årsagen er blandt andet, at mænd går langt mindre til læge end kvinder, har en mere usund livsstil og flere lever i ensomhed. Mange mænd har det oveni svært i mødet med sundhedsvæsenet.
Særligt mænd med en kort uddannelse kan have svært ved at tale og forstå det sprog, vi som sundhedsprofessionelle normalt bruger til at kommunikere om sundhed.
Derfor bør du træne dine kommunikative kompetencer og opøve en sundhedspædagogisk tilgang, som i højere grad appellerer til mænd.
Styrk din kommunikation med mænd som målgruppe
Kurset gør dig i stand til at kommunikere med mænd i et sprog, som de forstår, og lære at lytte efter nuancer i samtalen.
Derved kan du også tilrettelægge målrettede tilbud til mænd i forhold til ændring af livsstil, risikoadfærd og brug af sundhedsvæsnet.
På kurset får du et sundhedspædagogik perspektiv til at arbejde med mænd som særskilt gruppe, samt hvordan du annoncerer og rekrutterer mænd til tilbud.
Du får mulighed for at omsætte viden om mænd som målgruppe til konkrete greb i dit eget arbejde med patienter og borgere.
I samarbejde med Forum for Mænds Sundhed
Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed. Underviserne har teoretisk og praktisk viden om at arbejde med mænd som målgruppe indenfor kommunikation og sundhedspædagogik.
Praktisk information
Varighed
Kurset forløber over 1 dag
Form og indhold
Gennem oplæg, diskussion og eksempler fra praksis arbejder vi med, hvordan du kan møde mænd med en kronisk sygdom gennem god kontakt og dialog.
Kommunikation, rekruttering og dialog med mænd er de centrale temaer, vi arbejder med på kurset.
Målgruppe
Kurset er for alle sundhedsprofessionelle der behandler, underviser eller vejleder mænd med kronisk sygdom eller helbredsmæssige udfordringer.
Pris
Kurset er uden deltagerbetaling for ansatte på hospitaler, i kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden.
Få besked om næste kursus
Tilmeld dig "Holdagenten" (højre side) via tilmeldingslinket, og få besked om kommende hold.
Tilmelding for ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden
Tilmeld dig på Kursusportalen
Tilmelding for ansatte i kommuner, almen praksis eller andre regioner
Tilmeld dig på Kursusportalen
Relaterede uddannelser og kurser