Svært syge KOL-patienter og deres pårørende hører ofte, at der ’ikke er noget at gøre’. Det er korrekt i den forstand, at patienten aldrig slipper af med sin KOL. Men helt forkert i den forstand, at der intet kan gøres, siger sygeplejerske Mette Rosenberg:

- Den værste besked, et menneske kan få, er beskeden om, at der ikke er noget at gøre. Det er desuden usandt. For der er altid noget, vi kan gøre for en patient – også for en alvorligt syg KOL-patient.

 

Gennem mere end 10 år har hun insisteret på at leve op til målsætningen om ’altid at kunne gøre noget’. Og det er en af årsagerne til, at hun netop har modtaget årets Sygeplejepris 2019. Hun glæder sig over anerkendelsen og peger på, at prisen som sådan også er en anerkendelse af patienternes behov: 

- Alvorligt syge KOL-patienter er generelt en meget lidt krævende patientgruppe. De råber ikke op og kræver ind. De føler, at deres lidelse er selvforskyldt, og derfor skammer de sig, når de igen og igen bliver indlagt. Nogle vælger ligefrem at blive hjemme, selvom de har det rigtig dårligt, for ikke at skulle indrømme, at de for eksempel ryger eller på anden måde har mindre hensigtsmæssig egenomsorg. Vi gør meget ud af at vise dem, at alle er velkomne her.

Siden 2008, hvor Mette Rosenberg i samarbejde med overlæge på lungemedicinsk afdeling Jon Torgny Wilcke udviklede ’KOL hjem igen’-funktionen, har hendes arbejdsliv været fokuseret på netop denne patientgruppe. KOL hjem igen-funktionen indebar dengang som et pilotprojekt en række helt nye tiltag for alle patienter indlagt med KOL-eksacerbation; blandt andet systematiserede samtaler med Mette Rosenberg eller hendes sygeplejerskekollega, omfattende skriftlig information, rehabilitering og tilbud om hjemmebesøg. 

Det viste sig hurtigt, at patienterne var meget tilfredse med KOL hjem igen-funktionen, og at de oplevede signifikant øget livskvalitet. Desuden opnåede patienterne generelt en højere BMI, hvilket i sig selv er et mål, da lav BMI øger dødeligheden hos KOL-patienter. Sammen med kollegerne implementerede Mette Rosenberg derfor funktionen først på Lungemedicinsk Afdeling og siden på Lungemedicinsk Ambulatorium. 

Siden har Mette Rosenberg været den centrale og gennemgående person i løbende videreudvikling af KOL hjem igen-funktionen. Blandt andet er tre vigtige elementer blevet forfinet og justeret over tid: Alle patienter får en kontaktsygeplejerske, der som forløbskoordinator har proaktiv patientkontakt, har ansvar for at identificere mulig ny medicin eller nye hjælpemidler og deltager i behandlinger og samtaler. De dårligste patienter har mulighed for at få hjemmebesøg af Mette Rosenberg eller hendes kollega. Og alle patienter er i hverdagene velkomne til at ringe direkte til en af funktionens sygeplejersker. 

Mette Rosenberg har desuden i samarbejde med Wilcke udarbejdet Håndbog for KOL-sygeplejersker, Patienternes KOL-bog og holdt adskillige informationsmøder og undervisningsdage for blandt andet primærsektoren.

Årets prisvinder har imidlertid haft interesse for patienter med obstruktive lungesygdomme væsentligt længere. Allerede i 1987 oplevede hun, at hun kunne gøre en forskel for disse patienter. 

- Jeg var nyuddannet sygeplejerske og ansat på Amager Hospital. En af patienterne var en yngre mand, der var meget alvorligt syg og plaget af åndenød og angst for ikke at kunne få vejret. Jeg fik et indgående kendskab til ham og hans sygdom, og det var med til at gøre ham tryg, fortæller hun. 

Det viste hende, at selvom KOL-patienter ikke kan helbredes, kan man altid gøre noget: Justere medicin og hjælpemidler, lindre og hjælpe patienten til at håndtere sin angst for ikke at kunne få vejret, se det enkelte menneske bag KOL-lidelsen - hvem var han før, han blev syg? hvad lavede han? og hvad vil han gerne nu. 

Netop det stærke fokus på patienten praktiserer Mette Rosenberg i sin daglige sygeplejepraksis, der i høj grad bygger på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om håndtering af symptomer, behandling og samarbejde med pårørende: 

- Når man har et indgående kendskab til patienten og kan "tage over" i flere situationer, skaber det stor tryghed for både patienten og de pårørende. I KOL hjem igen-funktionen bidrager vi med vores viden om den enkelte patient til læger og sygeplejersker i afdelingen. Vi tilser også patienterne, når de er indlagt. Jeg har været ude for, at en patient ringede til mig under indlæggelsen for at spørge mig til råds. I princippet følger vi patienterne, til de ikke er her mere.

Mette har udført et stykke grundarbejde, hvor såvel teori som praksis over tid er foldet ud til et behandlingstilbud til svært invaliderede KOL-patienter – et tilbud som ikke fandtes i 2008, og som har været noget af det mest hotte siden 2016.

Mette er drivkraften bag det høje niveau, som sygeplejen af de ambulante KOL-patienter har i dag, hvor faglig stolthed og et brændende engagement altid søger ind til den enkelte patients behov.