Gå til hovedindhold



Uniformer

Herlev Hospital 

Uniformsautomat

Du henter og afleverer dine uniformer i uniformsautomaterne, som drives af TEXTILIA. Du kan hente en ren uniform 24 timer i døgnet. 

Du kan højst trække tre uniformer ad gangen. Det kræver, at du har afleveret samme antal urene uniformer. Chippen i uniformen holder styr på det hele.

På intranettet finder du en oversigt over udleverings- og afleveringsautomater.

Tilmelding hos Uniformsservice​

Før du kan bruge automaten, skal du tilmelde dig hos  ​Uniformsservice på 3. etage, G2.  Her kan du vælge mellem 20 uniformsdele og få hjælp til at finde din størrelse. Husk, at du skal have et ID-kort, før du kan blive tilmeldt. Læs om ID-kort på Herlev Hospital.

Åbningstid

  • Alle hverdage: kl. 7.00-9.00 og 13.30-14.30 (fredag til kl. 14.00)
  • Første hverdag i måneden: kl. 7.00-12.00 og 13.30-14.30
  • De to efterfølgende hverdage: kl. 7.00-10.00 og 13.30-14.30

Medarbejdere, der har personlige uniformer, dvs. håndværkere, tekniske portører og IT-personale samt medarbejdere med bomuldsuniformer, skal ikke bruge automaten. ​

Gentofte Hospital 

Uniformsbutik

Du kan hente uniformer i uniformsbutikkerne døgnet rundt ved hjælp af dit id-kort.​Der er servicepersonale i butikkerne på hverdage kl. 10.00 - 10.30. Der er frit valg mellem 20 uniformsdele. Du kan til enhver tid skifte fra én uniformsmodel til en anden.

Der er skærme og scannere i alle butikker. Her kan du låne uniformer ved at identificere dig via dit og efterfølgende scanne uniformen ud (ligesom på biblioteket). Læs mere om ID-kort på Gentofte Hospital

Du kan højst få udleveret tre uniformer ad gangen, dvs. tre overdele, tre bukser, tre t-shirts og en supplementsdel. Det kræver, at du har afleveret samme antal urene uniformer.  Chippen i uniformen holder styr på det hele.  

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden