Sådan søger du en erhvervspraktikplads
- Test evt. dig selv, og se hvilke fag på hospitalet du måske egner dig allerbedst til
- Du skal være fyldt 15 år ved praktikkens start for at komme i betragtning til en plads. Det skal du fordi, hvis du ikke overholder tavshedspligten, skal du kunne straffes efter straffeloven, og det kan man først, når man er fyldt 15 år.
- Du skal være fyldt 18 år, for at komme i praktik i børne- og ungeområdet samt klinik for fødsler, og du skal sige ja til at afdelingen må indhente en børneattest (en særlig straffeattest der viser, at du ikke er straffet for forbrydelser mod børn)
- Vær omhyggelig med din ansøgning, det giver dig de bedste muligheder for, at komme i betragtning til en erhvervspraktikplads.
- Send din ansøgning til den afdeling, du gerne vil besøge. Find kontaktdata og information om afdelingerne.
Erhvervspraktik på andre hospitaler
Du har mulighed for, at besøge andre hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs på hospitalernes hjemmesider om erhvervspraktik.