Uanset, hvor på hospitalet du skal arbejde - og hvad du skal arbejde med - så skal du sætte dig ind i:
- hvordan du erkender, at en person har hjertestop
- hvordan du alarmerer, hvis en person har hjertestop
Det gælder også, selvom du ikke har kontakt med patienter i dit daglige arbejde.
Sådan erkender du et hjertestop
Se i denne film, hvordan du erkender, at en person har hjertestop (Varighed: 2 minutter 10 sekunder).

Sådan alarmerer du ved hjertestop
Har en person hjertestop, skal du alarmere på en af følgende måder:
- Aktivér hjertestopknap (findes ikke på alle afdelinger): Når knappen lyser, er hjertestopholdet aktiveret, og du kan fokusere på genoplivning, indtil hjælpen ankommer.
- Ring 2222 fra en hospitalstelefon: Oplys, at du ringer om et hjertestop, og hvor du er. Afvent, at personen i røret gentager din besked, og fokusér derefter på genoplivning, indtil hjælpen ankommer.
- Ring op fra mobiltelefon: Brug mobiltelefon, hvis du er uden adgang til en hospitalstelefon, fx hvis du er udenfor.
- Herlev: Ring 38 68 22 22
- Gentofte: Ring 38 67 22 22
Sådan giver du hjertemassage
Alle personer er forpligtet til at hjælpe efter evne, når en person har hjertestop. Derfor skal du starte genoplivning / hjerte lunge-redning og fortsætte, indtil hjertestopholdet ankommer.
Se i denne film, hvordan du giver hjertemassage (Varighed: 2 minutter 51 sekunder).
Prioritér den basale genoplivning, indtil hjertestopholdet ankommer. Alle andre opgaver må vente.