Gå til hovedindhold

Hjælp til finansiering

​Hospitalet uddeler to gange årligt interne midler til forskningsstillinger til hospitalets forskere. Formålet er at fastholde og udvikle den forskningsmæssige kompetence på hospitalet. Derudover, kan du – som forsker i Region Hovedstaden – få hjælp og rådgivning til at søge ekstern finansiering til forsknings- og innovationsprojekter.

​Hospitalet uddeler årligt midler til følgende forskningsstillinger:

  • Forskerdelestillinger som enten postdoc eller seniorforsker af 2-4 års varighed. Funktionen kan tildeles sundhedspersonale med fast hovedansættelse på hospitalet med videnskabelige kvalifikationer på mindst ph.d.-niveau. Til funktionen knyttes 20 – 50 % forskningsret og - pligt.
  • Forsker-delestillingsfunktion for hoveduddannelsessøgende læger med videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau. Til funktionen knyttes mindst 20 % forskningsret og -pligt i hele uddannelsesstillingens varighed.
  • Ph.d.-stipendier til dækning af 6 måneders overenskomstmæssig løn.
  • Skolarstipendier til medicinstuderende påbegyndt 6. semester eller senere. Prægraduat ph.d.-studerende kan også søge denne pulje.
  • Forskningssemesterstuderende til sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende. 

Hjælp til ekstern finansiering og fonde

Du kan også få hjælp til at søge ekstern finansiering til forsknings- og innovationsprojekter. Du kan få rådgivning i hele ansøgningsfasen fra idé til bevilling over projektudvikling og finansieringsmatch samt sparring i hele skriveprocessen. Du kan få rådgivning om både danske og internationale programmer. ​

Læs om, hvordan du kan få hjælp til at søge ekstern finansiering til forsknings- og innovationsprojekter (link til regionh.dk)​​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden