Projektledelse
Tina Munk, leder af Enhed for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning, Ph.d., Postdoc., Herlev og Gentofte Hospital. (tina.munk@regionh.dk)
Resume
Formål
at undersøge, om tættere samarbejde mellem klinisk diætist og personalet i et medicinsk sengeafsnit kan medvirke til at, øge det tværfaglige ernæringsfokus og forbedre arbejdsgange i ernæringsbehandlingen, som så i sidste ende vil medføre at en øget andel af patienter i ernæringsrisiko får dækket energi- og proteinbehovet under deres indlæggelse. Sekundært ønskes undersøgt, om projektet også vil medføre en mere systematisk ernæringsindsats ved udskrivelsen herunder om patienten (og pårørende) har oplevet sig informeret og vidende om korrekt ernæring under sygdom og efter udskrivelse. Sidst, men ikke mindst, ønskes det undersøgt om læger og plejepersonalet har oplevet et tværfagligt ernæringsløft i afdelingen.
Studiedesign
Studiet er et kvalitetsudviklingsstudie (anonymiseret med omsætningsnøgle). Der tages udgangspunkt i Forbedringsmodellen
Metoder
Projektet består af tre faser:
- Fase 1 er en før-analyse designet til at levere input til første fase i Forbedringsmodellen cirkel dvs. fasen Plan (figur 1)
- Fase 2 består af interventionen via Forbedringsmodellen (Plan- Do- Study – Act) og indeholder projektets effektmålinger
- Fase 3 er omsætning af den generede viden fra artikler og indsamlede data.
Deltagere
Patienter indlagt på Geriatrisk Afsnit, Herlev Hospital. Patienter der spiser pr.os.
Tidsramme
Sommeren 2022 til efteråret 2023.
Finansiering
Ingen.
Studieidentifikation
Projektet er godkendt som et kvalitetsudviklingsprojekt WorkZone nr.: 22020495.
Kontaktpersoner
- Tina Munk, leder af Enhed for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning, Ph.d., Postdoc., Herlev og Gentofte Hospital. (tina.munk@regionh.dk)
- Anne Wilkens Knudsen, forskningsmedarbejder, ph.d. Enhed for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning, Herlev og Gentofte Hospital (anne.wilkens.knudsen.01@regionh.dk)
Artikler
Ingen.
Abstract
Ingen.
Samarbejdspartnere
- Afdelingen for Ældresygdomme