Ventetid ved henvisning
Vi regner ventetid fra den dag, vi modtager en henvisning fra din egen læge, speciallæge eller andet hospital, til den dag undersøgelsen er planlagt.
Patienter til klinikkerne indkaldes til undersøgelse per brev, der normalt afsendes senest 8 dage efter, at vi har modtaget henvisningen. I brevet bliver du desuden oplyst om dine muligheder for at benytte frit og udvidet sygehusvalg.
På mit sygehusvalg.dk kan du finde information om afdelingens ventetider på operation regnet fra forundersøgelsesdagen.
Ventetid ved indlæggelse
Vi forsøger at undgå ventetid på undersøgelser og operationer. Desværre opstår der af og til situationer, der betyder, at vi må udsætte den planlagte behandling. Det kan fx være, hvis du har andre sygdomme, der skal tages hensyn til. Det kan også være på grund af andre akutte patienter med mere alvorlige eller livstruende sygdomme.
Du kan være sikker på, at vi ikke udskyder din operation, hvis det betyder, at dit almene helbred forringes eller at prognosen for din bedring og funktion forværres derved.
Ventetid i Led- og Knoglekirurgi, klinik 2
Der kan opstå ventetid på grund af akut opståede problemer, men vi tilstræber at følge det planlagte program så godt som muligt.
Da der er flere læger i klinikken på samme tid, kommer man ind til lægen efter det fastlagte tidsprogram og ikke nødvendigvis i den rækkefølge, man melder sin ankomst i ekspeditionen.